Så store konsekvenser får festival for trafikken

Næste weekend begynder den årlige Roskilde Festival, og de mange musikglade besøgendes indtog får konsekvenser for trafikken

Det medfører en del kaotiske scener, når så mange mennesker skal til og fra pladsen, hvor Roskilde Festival holdes. Foto: Per Lange
Det medfører en del kaotiske scener, når så mange mennesker skal til og fra pladsen, hvor Roskilde Festival holdes. Foto: Per Lange

Roskilde Festival nærmer sig sådan for alvor - allerede næste weekend begynder de første gæster at ligge i kø for at sikre sig de bedste teltpladser.

Men også i den helt almindelige trafik vil der opstå kø, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelse.

For at sikre festivalgæsterne adgang til området og for at genere andre trafikanter mindst muligt, har Vejdirektoratet valgt at lede trafikken ad andre ruter end normalt.

Trafikanterne kan forvente kortvarige totalspærringer af tilkørsel 11 mod Holbæk og tilkørsel 13 mod København.

Det er hjemmeværnspoliti, der løbende vil vurdere, hvorvidt der er for mange biler på motorvejen tæt på frakørsel 12, så det er nødvendigt at spærre for flere bilister.

Se også: Fly styrtede ned i parkeret bil

Nedsat hastighed
Der ud over vil begge spor på en del af Holbækmotorvejen have nedsat hastighed til 80 kilometer i timen fra 23. juni til 4. juli.

Hastigheden sættes ned, fordi der er risiko for problemer med afviklingen af trafikken på flere af til- og frakørslerne på motorvejen på den strækning.

- Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, rampespærringerne måtte medføre for trafikanterne, skriver de.

Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at benytte tilkørsel 12 og 14 i perioden 23. juni til 4. juli 2017.

Da da også forventer trafikafviklingsproblemer på frakørsel 12 mod København, opfordrer de trafikanterne til at benytte frakørsel 10 mod Roskilde Ø, Roskilde C, Hillerød og 13 mod Ringstedvej, Ringsted, Lejre. 

Se også: Ny klimavenlig asfalt sparer på benzinen

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere