Sådan sikrer du dig mod start-problemer

Drop bekvemmelighederne på de korte ture, hvis dit batteri ikke skal gå dødt

Kulden tærer hårdt på bilbatteriet. Så selv om bilen startede til morgen, betyder det desværre ikke - med dagtemperaturer under frysepunktet - den starter problemfrit, når turen går hjem fra arbejde. Foto: All Over Press
Kulden tærer hårdt på bilbatteriet. Så selv om bilen startede til morgen, betyder det desværre ikke - med dagtemperaturer under frysepunktet - den starter problemfrit, når turen går hjem fra arbejde. Foto: All Over Press

Det er med tilbageholdt åndedræt, mange bilister hver morgen og eftermiddag i disse dage stikker nøglen i tændingen og håber på det livsbekræftende lille host fra bilens motor, der betyder, at den sibiriske kulde heller ikke denne gang har givet dødsstødet til bilbatteriet.

Men faktisk bør bilejere gøre mere end blot krydse fingrene og håbe på liv i bilen. For hård kulde trækker nemlig hurtigt 35% til 50% af batteriets ydeevne.

Alligevel viser en undersøgelse foretaget af den svenske batteri- og opladerproducent CTEK blandt omkring 1000 svenske bilejere, at 57% af de adspurgte kun kontrollerede bilens batteri én gang om året - eller typisk mindre. Faktisk gjorde 45% ingenting for at oplade batteriet og havde faktisk mindre interesse i batteriet end i dæktryk og olieniveau.

Mange oplever, bilen vil ikke starte
Undersøgelsen fra CTEK viste også, at hele 39,5% har oplevet, at bilen ikke vil starte og havde dødt batteri.

- Et fladt bilbatteri kommer aldrig belejligt. Derfor er det bekymrende, at noget der kan forsinke eller stoppe bilen helt fra at komme ud af garagen, bliver kontrolleret og opladet så sjældent, siger Tony Sysjlö, CMO fra CTEK.  

Særligt korte ture med varmeblæser, sædevarme, rudevarmer m.m. på højeste indstilling, tager hårdt på batteriet. Det når helt enkelt ikke at lade nok - eller at lade overhovedet. Så det er altså en god idé at afstå fra de bekvemmeligheder, som ikke er nødvendige for at tage dig fra A til B.

Der er dog en nemmere vej til at imødegå problemer.

Tjek batteriet, sørg for at det bliver helt opladet og fjern snavs fra terminalerne - det vil kunne gøre en stor forskel og give en god vinter med så godt som sikker start hver morgen.

Her er en række gode råd og fakta:

  • Hvis man skal tjekke sit batteri selv, er det letteste at starte med at se om batteriet er tæt, dvs. er der noget hvidt indtørret støv ved polerne. Bare lad være med at røre ved væske eller pulver, for er det syre fra batteriet, er det stærkt ætsende.
     
  • Lyt når du starter, om bilen virker sløv og har svært ved at tænde. Det er tegn på problemer, når det bliver - eller er koldt.
     
  • Benyt evt. en batteritester til biler for at være helt sikker på, hvor meget strøm du har på bilen.
     
  • Man kan købe batterieladere og selv lade batteriet op. De kan tilsluttes en stikkontakt. Det kan holde bilens batteri kørende gennem mange vintre.
     
  • Rens spolerne og området omkring batteriet for snavs, fugt og gammel olie. De skal være rene og kun med en smule smørelse.
     
  • Og endelig anbefaler Falck følgende råd, hvis bilen har svært ved at starte; Sæt kortvarigt tænding på, så lyset bliver tændt. Sluk herefter og drej så nøglen helt om og start motoren. Når batteriet får lov at arbejde, hjælper det mange gange til at starte motoren.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen