Sådan tjener tusindvis af bilejere på skjult trick

56.867 ejere af leasingbiler fik i 2019 dele af deres registreringsafgift retur. Nu vil politikerne igen lukke hullet

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Et skjult trick med leasingbiler har i 2019 fået Motorstyrelsen til at betale 608 millioner kroner tilbage til i alt 56.867.

Det skriver Finans.

Årsagen er en skjult bivirkning af et tidligere politisk indgreb, der blev besluttet i 2017.

Det hele er en smule teknisk, men problemer opstod, da Folketinget for tre år siden besluttede, at leasingbilers registreringsafgift skulle genberegnes efter fire måneder med udgangspunkt i markedsprisen på sammenlignelige biler på brugtbilsmarkedet.

På den måde kunne politikerne lukke et skattehul, men da de ændrede reglerne, blev der ikke taget højde for nogle eksisterende regler om fradrag i registreringsafgiften til biler, der bliver særligt slidt.

Derfor har tusindvis af bilejere fået registreringsafgiften refundere for de fire første måneder, hvor de har kørt land og rige rundt.

Og nu skal politikerne igen i arbejdstøjet.

- Jeg er rystet og meget skuffet over det høje beløb. Venstre vil indkalde skatteminister Morten Bødskov til et møde for at finde ud af, hvad der er gået galt. Vi skal have lukket dette hul, som vi ikke kan leve med, siger Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, til Finans.

I alt er det 60 procent af alle leasingbiler i 2019, der har udnyttet fidusen.

184 kommentarer
Vis kommentarer