Sådan undgår du coronasmitte i din bil

Især hvis du deler bilen med andre, er der god grund til at være på vagt

Brug håndsprit, inden du træder ind i bilen, og sørg for at holde den ren, hvis du vil minimere risikoen for coronasmitte. Foto: Jens Overgaard
Brug håndsprit, inden du træder ind i bilen, og sørg for at holde den ren, hvis du vil minimere risikoen for coronasmitte. Foto: Jens Overgaard

Er du en af dem er der en række ting, du kan gøre for at mindske faren.

Det skriver Jyllands-Posten Biler.

I en bil findes der nemlig mange overflader, som man ikke kan undgå at komme i kontakt med i forbindelse med kørsel.

Det gælder f.eks. bilnøglen, håndtaget, håndbremsen, rattet, gearstang, sikkerhedsselen og forskellige skærme.

Alle overflader kan potentielt udgøre en smitterisiko, især hvis du deler bilen med andre.

Virussen kan overleve op til 48 timer på den slags overflader, som du finder i en bil, så vil du være helt sikker, kan du lade bilen stå i to døgn.

Er det ikke muligt, og er det din egen bil, du skal køre i, gælder det om at spritte af, før du åbner døren og dermed berører håndtaget.

- Det er en god idé altid at have en flaske håndsprit i bilen, siger Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør hos FDM, til Jyllands-Posten.

I denne periode spritter han selv hænderne af fire gange under en indkøbstur; før og efter han går ind og ud bilen, samt før og efter han går ind og ud af butikken.

Se også: Nu bliver dansk motorløb også udsat

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Sådan mindsker du coronasmitte i bilen

Brug håndsprit, før du åbner døren og efter bilturen.

Afsprit/afvask de dele i kabinen, som du berører.

Undgå at berøre dit ansigt under kørslen.

Nys ikke i kabinen – nys ned i albuen.

Lad evt. bilen stå i 48 timer.

I andres bil
Skal du køre i egen bil, gælder det altså om at spritte godt af, inden du sætter ind. Skal du køre i en bil, som du ikke kender, er der flere ting foruden afspritning, som du kan gøre.

Det kan f.eks. være, hvis du skal køre i delebiler, udlejningsbiler, eller hvis du er i et job, hvor du skal ind og ud af mange biler i løbet af en dag.

Som udgangspunkt er det bedste, du kan gøre at sørge for, at bilen er ren, og at den ikke er 'rodet'.

Jo flere ting der ligger i bilen, desto flere overflader er der, som virus kan sætte sig på.

Hvis bilen skal gøres ren, skal du dog tøve med håndspritten, for den kan potentielt ødelægge bilens plastdele.

FDM anbefaler i stedet rengøring med en opvredet klud med rent vand og en dråbe opvaskemiddel. Men man kan også bruge cockpitrens. Brug handsker til rengøringen, og smid kluden væk bagefter.

Se også: Nu bliver der gjort mere rent på motorvejstoiletter

32 kommentarer
Vis kommentarer