Sælger biler som aldrig før

Det var historisk populært at købe bil med en olm tyr i front i 2021

Urus blev Lamborghinis mest solgte model i året med det højeste salg nogensinde. Foto: Lamborghini
Urus blev Lamborghinis mest solgte model i året med det højeste salg nogensinde. Foto: Lamborghini
Følg Biler

De er ejet af alt fra oliesheiker over popmusikere til racerkørere. Politisk korrekte er de ikke ligefrem, men de kan få ethvert barn til at spærre øjnene op. Og i 2021 blev der solgt Lamborghinier som aldrig før.

Hele 8405 nye Lamborghinier, som er kendt for et logo med en tyr, blev det til i 2021, hvilket var det højeste antal nye solgte 'Lambo'er' på et kalenderår nogensinde og 13 procent flere end i 2020.

Det oplyser Lamborghini i en pressemeddelelse.

Særligt er det SUV'en Lamborghini Urus, som kunderne vil have. Ud af de næsten 8500 solgte biler var 5021 af dem således af modellen Urus.

Den næstmest populære Lamborghini-model var den V10-motoriserede Huracan, som blev solgt i 2586 eksemplarer. Desuden blev det til 798 eksemplarer af Aventador med den store potente V12-motor.

- Vi er stærkere end nogensinde, idet vi forbereder os på at gå i gang med en større transformation for at bevæge os mod en endnu mere bæredygtig fremtid, siger Stephan Winkelmann, som er adm. direktør og formand i Lamborghini, i pressemeddelelsen.

Lamborghini oplyser, at de har planer om at lancere fire nye biler hen over de næste 12 måneder, og at de fra 2023 vil lancere en hybridserie.

Hvad så med det danske Lamborghini-salg, tænker du måske? Det er nok ikke, fordi italienerne anser Danmark som værende et nøglemarked at sælge biler i, for i 2021 blev det kun til to nyindregistrerede Lamborghinier herhjemme - én Lamborghini Aventador og én Lamborghini Urus.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.