Salg af elbiler stiger med 321 procent

Elbiler er på vej frem i forhold til sidste års salg

Indtil videre er Tesla den mest solgte elbil i Danmark i 2019. Foto: Tesla
Indtil videre er Tesla den mest solgte elbil i Danmark i 2019. Foto: Tesla

Der er godt nyt for klimaet. Flere og flere vælger nemlig at købe en elbil.

Der er solgt 2986 flere elbiler fra 1. januar til 1. oktober i år sammenlignet med samme periode sidste år. I 2018 blev der kun solgt 930. Det er en stigning på sammenlagt 321 procent. Det viser tal fra Motorstyrelsens datakørsel og De Danske Bilimportørers registreringer.

Se også: Det tog Tesla 15 år - dette elbilfirma gjorde det på fire

- Klima- og miljødebatten fylder meget hos forbrugerne, og dette afspejles i det fortsat stigende salg af nul- og lavemissionsbiler. Niveauet er væsentligt højere end sidste år, og der er ingen tegn på, at det ændrer sig lige foreløbig. Dette må dog ikke blive en sovepude for politikerne. Der skal fortsat laves nogle langsigtede og holdbare rammevilkår, der kan afhjælpe forbrugernes usikkerhed om fremtidige afgiftsstigninger og samtidig sikre at Danmark bliver grønnere, siger direktør for De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Desuden er salget af plug-in hybrider de første ni måneder på niveau med sidste år. Til og med september er der blevet solgt 2770 plug-in hybrider, hvor der sidste år solgte 2647 plug-in hybrider - det er en stigning på 4,7 procent.

Se også: Salget af elbiler steg med 98 procent

De mest solgte elbiler er af mærkerne Tesla, Hyundai og BMW. Inden for hybridbilerne er det Kia, Hyundai og Mitsubishi.

Salget af personbiler stiger generelt
Danmarks bilimportører- og forhandlere kan være tilfredse med årets salg - indtil videre.

Se også: Danskerne har købt tusindvis af disse biler: Nu bliver de elektriske

Til og med årets tredje kvartal er der samlet solgt 173.627 nye personbiler, hvilket er 2,2 procent flere end sidste års samlede salg på 169.980 personbiler.

I september måned kom der 15.992 nye personbiler ud på de danske veje, hvilket er 3928 flere biler end september 2018, hvor der blev solgt 12.064 biler.

Se også: Hypet VW-elbil i front for grøn bølge

Dette resulterer i en stigning på 32,6 procent i forhold til sidste år.

- Vi er meget tilfredse med salget af personbiler i september måned, og vi kan konstatere, at salget for år til dato har været yderst acceptabelt. Der har været enkelte episoder i løbet af året, hvor der har været solgt flere biler end forventet, hvilket kan begrænse salget de efterfølgende måneder. Vi forventer dog stadig, at den positive tendens fortsætter året ud. Det skyldes, at der er et forstørret fokus på udskiftningen af den nuværende bilpark til en mere grøn og klimavenlig version, siger direktør for De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Se også: Bilgigant betaler bøde i milliardklassen

Volkswagen indtager førstepladsen som det mest populære mærke i september 2019. De har sammenlagt solgt 2149 biler. Andenpladsen går til Citroen der har solgt 1455 biler - og på tredjepladsen finder vi Peugeot som ligger lige i sporet efter med 1389 biler.

197 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere