Salget af grønne biler når ikke målet

Mange danske bilforhandlere forventer at sælge flere grønne biler i 2020 sammenlignet med året før. Men salget når ikke milepæl

Sidste år blev Tesla Model 3 kåret som Årets Bil i Danmark, og bilmodellen blev den mest solgte elbil i 2019. Foto: Lars Krogsgaard
Sidste år blev Tesla Model 3 kåret som Årets Bil i Danmark, og bilmodellen blev den mest solgte elbil i 2019. Foto: Lars Krogsgaard

Bliver der solgt flere grønne biler i form af el- og hybridbiler i 2020 i forhold til salget i 2019?

Ja, mener mange bilforhandlere.

Danmarks bilforhandlere forventer således at sælge langt flere el- og hybridbiler i 2020 end i 2019. Det viser en ny medlemsundersøgelse foretaget af Autobranchen Danmark blandt danske bilforhandlere om forventningerne til første kvartal 2020.

Det oplyser Autobranchen Danmark i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen svarer 86 procent af de adspurgte, at de forventer, at 2020 vil byde på flere solgte elbiler end i 2019.

Når det gælder hybridbiler, svarer 89 procent af respondenterne, at der vil blive solgt flere eller markant flere hybridbiler i år end sidste år.

Se også: Bilgigant smider 15 milliarder efter elbiler

- Undersøgelsen viser, at flere bilforhandlere enten har omlagt eller er i gang med at omlægge forretningen til biler på strøm. Det sker i takt med, at der præsenteres et væld af nye el- og hybridmodeller på tværs af bilmærker. Derfor investeres der massivt i uddannelse og indretning af bilhusene, siger Gitte Seeberg, adm. direktør i Autobranchen Danmark, i pressemeddelelsen.

Når ikke målsætning
I samme undersøgelse er bilforhandlerne blevet spurgt til, hvad de mener, der skal gøres, hvis det skal lykkes at nå målsætning om en million grønne biler i 2030. Resultatet er ikke positivt i forhold til den grønne omstilling, for flertallet af forhandlerne tror ikke, at Danmark når op på så stor en volumen af el- og hybridbiler i 2030.

34 procent af respondenterne forventer, at der er under 250.000 elbiler på de danske veje i 2030. Kun 2 procent mener, at der vil være en million elbiler bliver nået i 2030.

Målsætningen om en million grønne biler i 2030 blev fremsat af forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det er samme målsætning, som transportkommissionen arbejder ud fra. En kommission, der i løbet af 2020 skal præsentere en delrapport for en massiv omlægning af området for bilafgifter.

Det helt store bump for markant flere grønne biler på vejene er infrastrukturen til opladning. Sådan lyder forudsigelsen i et stort flertal af de uddybende begrundelser om bestanden af grønne biler i 2030, som respondenterne kommer med i undersøgelsen.

- Rigtig mange besvarelser efterlyser en klar plan for infrastrukturen til at oplade el- og hybridbilerne på farten. Det er afgørende for, at landet hænger sammen, men vi mangler at se en samlet plan fra den siddende regering, og det er uholdbart, siger Gitte Seeberg.

- Hvis bilkøberne ikke tror på, at deres hverdag med børn, indkøb, sportsaktiviteter og arbejde kan gøres så nemt som i dag, vil den grønne omstilling ikke for alvor tage fart. Af de årsager er det afgørende at få svar på, hvor mange nye hurtigladere der skal opstilles hvor. Vi mangler også et klart svar på, hvad der skal ske med afgiften på elbiler på den lange bane, siger hun.

Se også: Nyt elbilfirma har indsamlet 50 millioner euro på 50 dage

164 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere