Sammenfletning endte i vold: Knuste bilrude og slog bilist

Da den ene bilist forsøgte at tage et billede af den anden, eskalerede situationen yderligere

Ved en sammenfletning førte en uenighed mellem to bilister til, at den ene slog en siderude ind på den andens bil og slog vedkommende flere gange. Arkivfoto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix
Ved en sammenfletning førte en uenighed mellem to bilister til, at den ene slog en siderude ind på den andens bil og slog vedkommende flere gange. Arkivfoto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix

En uenighed omkring, hvordan der skulle køres ved en sammenfletning ved en tankstation, hvor vejen blev indsnævret fra to til en enkelt vognbane, endte med, blev så voldsom, at en bilist knuste en bilrude og tildelte den anden bilist flere slag i ansigtet.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Politiet blev mandag eftermiddag kontaktet af en 32-årig mand fra Vemmelev, som var blevet udsat for vold af en anden bilist, der havde forladt stedet i sin bil.

Til politiet fortalte den forurettede, at han var blevet slået flere gange i ansigtet af en anden mandlig bilist, som først havde knust sideruden i den 32-åriges bil og dernæst havde slået ham flere gange i hovedet gennem bilruden.

Se også: Bilist dyttede efter ulovlig overhaling: Så fik han tæsk

Ville tage fotos
Da den voldelige bilist havde sat sig ind i sin personbil igen, var den 32-årige steget ud af sin egen bil for at tage billeder af manden med sin mobil.

Men det opdagede den voldelige bilist.

Vedkommende steg nu ud af sin bil igen og forsøgte af tage mobilen fra offeret, men det mislykkedes, og herefter kørte manden fra stedet.

Politiet kunne ud fra oplysningerne identificere den mistænkte, som politiet fandt på sin bopæl. Her foretog politiet anholdelse af en 36-årig mand fra Roskilde, som blev sigtet for vold mod den anden bilist samt hærværk på grund af den knuste bilrude.

Den anholdte blev løsladt efter endt afhøring, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

En nylig analyse viste, at fænomenet vejvrede er et stigende problem.

I analysen fra GF Fonden foretaget af YouGov i samarbejde med konsulentvirksomheden Erfarne Bilister har parterne analyseret vreden i trafikken blandt 1000 trafikanter i henholdsvis 2017 og 2019.

Undersøgelserne viser blandt andet, at andelen af trafikanter, der inden for det seneste år har oplevet vejvrede, er steget fra 55 procent til 63 procent. Samtidig har godt hver tiende af de adspurgte trafikanter i 2019 været udsat for vejvrede én eller flere gange om måneden.

Se også: Gik amok ved vejarbejde: Bed i finger og slog med knytnæve

90 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere