Se den her: Ronaldo får luksus-limousine igen

Mærket har hurtige biler og store SUV'er, men hvem er det, der sponsorer Real Madrids førstehold

Har du skarpe øjne, så kan du nok se hvilken bil, Ronaldo sidder i. (Foto: Real Madrid)
Har du skarpe øjne, så kan du nok se hvilken bil, Ronaldo sidder i. (Foto: Real Madrid)
Følg Biler

Real Madrid er uden tvivl et succesfuldt fodboldhold, og selv tåber, som undertegnede, der interesserer sig mere for biler end fodbold, kender navnet Ronaldo. Men hvad kører spillerne egentlig i – de kører Audi, for holdet har i 11 år haft en sponsoraftale med de fire ringe. Hvert år får hele førsteholdet en splinterny Audi efter eget valg. Det skriver The Daily Mail.

Du tror det er løgn: Kineserne ripper Audi

Ved et arrangement i mandags fik hele holdet overrakt deres valg, og måske ikke overraskende var mest populære model Audi's store SUV Q7, som 12 spillere valgte – hvem ved, måske har de mange børn. Q7 er i hvert fald en ordentlig basse på 2.345 kg, og alle valgte modellen med den fremragende 3-liters diesel-V6'er med 245 hk. Men James Rodiguez og holdkammeraterne skulle måske have tænkt sig om en ekstra gang, for Q7 synger på sidste vers, og en afløser forventes allerede i slutningen af 2014, som både bliver mere økonomisk og kører bedre. 

Audi Q7 er familievalget, hvilket sikkert passer Gareth Bale og hans lille datter. (Foto: Real Madrid)
Audi Q7 er familievalget, hvilket sikkert passer Gareth Bale og hans lille datter. (Foto: Real Madrid)
 

Ronaldo
Der var to spillere, som ikke kunne nøjes med familie-slæden, og den ene af dem er Ronaldo. Ham og holdkammerat Sergio Ramos valgte den ultimative sedan fra Audi – S8. Det er autobahnens skræk med en turboladet 4-liters V8'er med 520 hk, som kan sende den over to tons tunge sedan afsted fra 0 til 100 km/t på blot 4,1 sekunder. Men den er faktisk langsommere end Ronaldos ”gamle” bil – hele sidste år kørte han nemlig Audi RS6 Avant med hele 560 hk.

Cristiano Ronaldo med sin nye Audi S8. (Foto: Real Madrid)
Cristiano Ronaldo med sin nye Audi S8. (Foto: Real Madrid)

SQ5, med dens 313-hk stærke 3-liters turbodiesel, var også populær, ligesom Audi S3, som blev valgt af Asier Illarramendi og Dani Pacheco. Den har en 2-liters turbomotor med 300 hk, som er nok til at sende den firehjulstrukne hatchback til 100 km/t på 5,3 sekunder.

Træner Carlos Ancelotti med sin luksuriøse Audi A8. (Foto: Real Madrid)
Træner Carlos Ancelotti med sin luksuriøse Audi A8. (Foto: Real Madrid)

Den 55-årige træner, Carlos Ancelotti, har selvfølgelig også haft frit valg, men har tydeligvis prioriteret komfort over alt andet, da han har valgt den klassiske ministerbil, en Audi A8 3,0 TDI.

240 km/t på racerbanen – uden chauffør

Her på redaktionen, hvor vi, indrømmet, ved mere om biler end fodbold, undrer vi os over, at ingen af spillerne valgte en RS4 Avant – 4,2 liter V8 uden turbo, 450 hk ved 8.250 o/min og en lyd, der kan spille hele Stadion Santiago Bernabéu op.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind