Se det live: Fodgængerfelt invaderes for perfekt foto

På et live webkamera kan man se, hvordan turister konstant spærrer trafikken på Abbey Road, fordi de vil efterligne berømt Beatles-billede

En kvinde spærrer for biler, mens hun midt på vejen tager billeder af turister i fodgængerfeltet på Abbey Road. Foto: Earthcam
En kvinde spærrer for biler, mens hun midt på vejen tager billeder af turister i fodgængerfeltet på Abbey Road. Foto: Earthcam

Abbey Road. Siger det navn dig noget?

Det er både navnet på en gade i London og titlen på The Beatles' sidste album. På forsiden af albumcoveret ses de fire medlemmer af det ikoniske band krydse fodgængerfeltet et bestemt sted på Abbey Road, og siden har både albummet og fotoet fået ikonstatus.

Artiklen fortsætter under fotoet ...

8. august var det præcis 50 år siden, at dette ikoniske foto af The Beatles blev taget på Abbey Road. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
8. august var det præcis 50 år siden, at dette ikoniske foto af The Beatles blev taget på Abbey Road. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
 

Fans af bandet har efterfølgende besøgt Abbey Road og fodgængerfeltet for at efterligne det berømte albumfoto.

Event & Kultur - 8. aug. 2019 - kl. 16:49 Kaos: Tusindvis af fans blokerer verdensberømt gade

Men vidste du, at du faktisk live kan følge med i, hvordan turisterne forsøger at fotografere deres egne udgaver af albumbilledet?

På siden Earthcam.com kan man se livevideo fra netop det fodgængerfelt, hvor det oprindelige billede er taget.

Spærrer for trafik
Det er tydeligt på sendingen fra webkameraet at se, at der er mange turister, som lægger vejen forbi Abbey Road, men det kræver heller ikke mange minutter på livesendingen, før man opdager, at de mange turister skaber trafikale udfordringer.

Turisterne holder sig nemlig ikke tilbage i deres forsøg på at få det perfekte 'Abbey Road'-foto.

Mange stiller sig ud midt på vejen uden tilsyneladende at tage hensyn til trafikken, mens de tager billeder af deres venner eller familie i fodgængerfeltet.

Turisterne tager sig desuden særdeles god tid om at krydse vejen for at få det perfekte foto.

I galleriet herunder har vi samlet et par eksempler på de udfordringer, det giver.

Billedgalleri

1 af 4  Disse fire ser ud til at lykkes meget godt med deres 'Abbey Road'-foto. Billedet her er fra onsdag 13. august. Foto: Earthcam
2 af 4  Mange biler må vente, mens turister får taget deres foto. Foto: Earthcam
3 af 4  Her ses en kvinde midt på vejen i færd med at tage et billede. Foto: Earthcam
4 af 4  Selv om det britiske vejr ikke altid er med turisterne, skal der stadig tages et billede. Foto: Earthcam

Paul McCartney valgte klogeligt mellem seks muligheder dette foto til coveret af 'Abbey Road'-pladen. PR Foto Kendte Ikonisk Beatles-cover førte til vilde spekulationer

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere