Se Hefners gaver til sine frække bunny's

Vi gennemgår 11 års vigtig bilhistorie – her er bilerne, som Hefner's playmates kørte fra 1964 til 1975

Donna Michelle var årets playmate i 1964 – så hun fik foræret en lyserød Ford Mustang. Vi gennemgår Playboy's bilhistorie. (Foto: Playboy)
Donna Michelle var årets playmate i 1964 – så hun fik foræret en lyserød Ford Mustang. Vi gennemgår Playboy's bilhistorie. (Foto: Playboy)

I 1964 levede der ca. 3,2 milliarder mennesker på jorden, Nelson Mandela blev idømt livstid i Sydafrika, og Beatles væltede USA, da de spillede i The Ed Sullivan Show. Dr. Martin Luther King Junior vandt Nobels Fredspris, og så var det første år, hvor en Playmate of the Year fik en bil i gave som belønning for sin indsats i det kulørte amerikanske mandeblad Playboy. Siden da har det været en tradition, at den elskelige indehaver af Playboy, Hugh Hefner, hvert år forærer en bil til Playmate of the Year.

Se også: Så har man for mange biler: Lader konen køre sin McLaren P1

1964
I 1964 var det Donna Michelle, som blev kåret til Playmate of the Year. Samme år fødtes et amerikansk ikon, så det var oplagt, at Playboy-kaninen også skulle ride på pony. Nærmere bestemt den nu klassiske Ford Mustang. Bilen var selvfølgelig lyserød og med den 'rigtige' 289 kubiktommer store V8'er. Donna Michelle var for øvrigt kun 17 år, da hun første gang var nøgen i Playboy.

Donna Michelle. (Foto: Playboy)
Donna Michelle. (Foto: Playboy)

1965
Jo Collins fik kanin-æren i 1965, og hun blev belønnet med en Sunbeam Tiger, den måske mest sjældne af alle Playmate-biler. Tiger blev kun bygget i 7.085 eksemplarer, for egentlig var bilen britisk og kendt som Sunbeam Alpine, men med en amerikansk V8'er fra Ford på enten 4,3 eller 4,7 liter. Sunbeam havde oprindeligt spurgt Ferrari, om de ville udvikle en kraftig firecylindret motor til bilen, men forhandlingerne brød sammen. I stedet fik man amerikaneren Carroll Shelby til at klemme en Ford V8'er ned i bilen.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1966
En Dodge Charger er normalt det, man vil betegne som en mandebil. Køreegenskaberne var som en hestevogn, og motoren målte 6,2-liter. Alison Park var nu formentlig en kvinde, som kunne klare sig selv. Alligevel ville man ikke indgive forkerte indtryk i den amerikanske ungdom, så Park's børn blev omtalt som hendes 'svømmeelever'.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1967
Lisa Baker er den eneste Playmate, som har fået en Plymouth. Hendes model var en Barracuda Fastback, som på det tidspunkt distancerede sig ved at have den største bagrude i verden blandt serieproducerede biler – overfladen målte 1,33 kvm. Den lyserøde lakering blev så populær, at Plymouth lavede en lille serie af 'Playmate Barracudas'.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1968
Angela Dorian eller Victoria Vetri, som hun hed i virkeligheden, blev Playmate i 1968. Som belønning fik hun en helt pink AMC AMX. AMX var speciel, fordi den, i forhold til andre amerikanske biler, havde en meget kort akselafstand. Angela Dorian (sammen med andre Playmates) blev for øvrigt udødeliggjort af spasmagere på NASA, da man scannede nøgenfotos ind i checklisterne til rumskibet Apollo 12.

1969
Connie Kreski, som var Årets Playmate i 1969, må have været habil til at styre kontra. Hun fik nemlig en 1969 Shelby GT500 Fastback – selvfølgelig i lyserød. Under hjelmen gemte sig en 428 kubiktomer Cobra Jet V-8. På dansk betyder det syv liter, 339 hk og 572 Nm, som nemt har ristet baghjul og sendt den lyserøde bil sidelæns i hvert sving.

(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1970
Herhjemme kender vi Ford Capri som en klassisk 70'er sportsvogn, men i USA blev den set som brystsvag, og så hed den for øvrigt ikke Ford, men Mercury. Men Playmate Claudia Jennings var garanteret glad for sit lyserøde eksemplar alligevel.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

Se også: Gæt hvilken elskerinde, der har lagt navn til denne bil

1971
Sharon Clark fik faktisk ikke en bil – i stedet fik hun en Spectra 20 jet båd. Den var specielt velegnet til at trække vandski. Bemærk for øvrigt, at båden ikke er lyserød.

(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1972
Der er bare noget over flotte damer og fede biler – specielt når damerne er norske, og bilerne er italienske. Liv Lindeland blev Årets Playmate i 1972, og som belønning fik hun en DeTomasa Pantera. Den havde en 5,8-liters V8'er leveret af Ford, som havde omkring 385 hk. Som en sidebemærkning, kan det nævnes, at Liv Lindeland var den første kvinde i Playboy, der viste kønsbehåring – bum.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1973
Fra en norsk kvinde til en svensk bil, nemlig Volvo 1800ES. Det er Volvo's måske mest vellykkede design nogensinde. 1973 var sidste år, 1800-serien blev produceret, og det gør specielt ES-variant unik, da der kun blev produceret 8.077 eksemplarer. Indehaveren af den lyserøde model, Marilyn Cole, var for øvrigt hverken amerikansk, svensk eller norsk. Hun er nemlig eneste engelske Playmate of the Year.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1974
Mercedes-Benz 450SL kender de fleste som symbolet på den ekstravagante livsstil i tv-serien Dallas. Men hos Playboy tog man den lige et skridt videre. For Playmate Cynthia Wood's bil var selvfølgelig lyserød, tilmed med lyserøde hjulkapsler – så bliver det ikke vildere.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

1975
Marilyn Lange var den første af syv Playmates, som har fået en Porsche for sine evner til at smide tøjet – og hvilken Porsche. En Porsche 911S fra '75 var en del af G-familien, og motoren var en 2,7-liters sekscylindret boxermotor med Bosch's elektroniske benzinindsprøjtning K-Jetronic, så den ydede 175 hk.
(Foto: Playboy)
(Foto: Playboy)

Der er selvfølgelig mange flere Playmates. Du kan se dem og deres biler lige her.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere