Se ny Jaguar udfordre kongen af elektriske biler

Jaguars nye I-Pace skal tage kampen op mod Tesla Model X, og det ser allerede ud til at gå meget godt, hvis man skal tro en ny video. Men en vigtig detalje mangler

Tesla Model X 75D har svært ved at følge med den nye Jaguar I-Pace i en duel på sidstnævntes præmisser. Video: Jaguar

Jaguar har i denne uge lanceret sin første elektriske bil, I-Pace. En stor crossover, der er designet til at kaste sig direkte i haserne på den populære Tesla Model X.

Der skulle derfor heller ikke gå mere et par timer efter lanceringen, før Jaguar ifølge mediet MotorTrend offentliggjorde en video, hvor I-Pace udfordrer Teslaen til en duel: Fra 0 til 60 miles i timen og tilbage til 0.

Resultatet skal man selvfølgelig tage med et gran salt, for Jaguar ville aldrig offentliggøre en video, hvor deres nye bil får klø. Den skarpe seer vil måske også kunne spotte den lille detalje, som Jaguar meget behændigt udelader.

Jaguaren er let på tå
Først vinder Jaguaren stort over basisudgaven Tesla Model X 75D, og Tesla-testkøreren må trygle om at få lov til at tage udfordringen op igen i den stærkere Model X 100D model. Den bliver dog også hurtigt sat skakmat af den nye Jaguar.

Kigger man på tallene, er resultatet ikke så mærkeligt. Tesla Model X 75D kan nå 0-100 km/t på 5,2 sekunder, mens Model X 100D gør det 4,9 sekunder. Den nye Jaguar når til sammenligning 100 på 4,8 sekunder.

Se også: Er du til Beatles, Pink Floyd eller Rod Stewart? Nu kan du købe legendernes sjældne biler

Og så er der lige det med vægten. I-Pace vejer 181 kg mindre end 75D og 252 kg mindre end 100D. Den har derfor noget færre kilo at skulle bremse op, og det er måske også derfor, Jaguar har valgt en udfordring, hvor netop dette er afgørende.

Absurd hurtig Tesla
Den mest iøjnefaldende detalje, som Jaguar vælger at udelade, er dog, at der findes en trejde og meget mere kraftfuld Tesla Model X: Den hedder P100D, har fået hastighedsopgraderingen 'Ludricrous' og når 0-100 km/t på bare 3,1 sekunder

Her har Jaguaren naturligvis ikke en chance. Men okay, prisen for Tesla Model X P100D begynder også ved 1,35 mio. kr. I sin mest luksuriøse udgave koster I-Pace lige knap 884.000 kroner.

Model X 75D, som er den første til at få klø i videoen, er den Model X, der prismæssigt kommer tættest på Jaguaren med en pris på 850.000 kroner.

Skoda gør grin med Teslagrundlægger Elon Musks mislykkede Marsrejse ved at sende en Tesla til landsbyen Mars. Foto: Skoda France Biler - 17. feb. 2018 - kl. 10:30 Skoda overgår Elon Musks raketaffyring: Sender bil succesfuldt til Mars

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen