Se verdens vildeste skolebus

Bilentusiasten Jerry Bowers vil gerne sørge for at amerikanske børn kommer sikkert - og sejt - i skole og har derfor skabt verdens vildeste Hot Rod-skolebus

Se den vanvittige Hot Rod-skolebus, 72-årige Jerry Bowers har bygget og bruger til velgørende formål. (Video: Barcroft Media)

Jerry Bowers fra Virginia, USA, har med sin kreation af en skolebus, lavet på en kombination af en Ford skolebus fra 1949 og en Cadillac Eldorado, skabt den sejeste transportform, et skolebarn kan drømme om - en Hot Rod-skolebus!

- Vi sad bare og småsnakkede om at 'choppe' (beskære og sænke, red.) en skolebus en aften efter et bil-show, fortæller den 72-årige biletusiast til Barcroft Media.

- Der er aldrig rigtig nogen, der har gjort det før, så jeg tænkte, at det ville være en fed idé.

Se også: Uden hænder - i en selvkørende Tesla

Med hjælp fra kone og venner tog det Jerry Bowers godt fem år at bygge den vilde skolebus, der går under navnet 'Shortcut High Bus', og han har kørt den på tværs af USA og Canada de sidste 15 år. Bussen har sågar sin egen Facebook-side og website. Og selv om bussen er blevet skåret mindre i forhold til den originale, den er bygget på, kører den stadig på et monster af en 6,6 liters Oldsmobile 403-motor.

- Vi har både skåret af den i højden og længden. Faktisk var den oprindeligt mere end to meter længere og i hvert fald en meter lavere. Men vi beskar den, indtil det så ud, som om alting hørte sammen fra start.

Jerry viser ofte sin Hot Rod-bus frem i forbindelse med velgørenhedsarrangementer, bil-shows og skolefester.

- Vi har været tilknyttet flere forskellige velgørende organisationer og har blandt andet indsamlet skoleudstyr til børn i Irak og Afghanistan, siger Jerry Bowers.

- Vi forsøger at promovere en generel 'entreprenør-ånd' samt sørge for, at børn og unge forbliver i skole, fortsætter han.

En skolebus med ni elever bragede tirsdag morgen ind i et hus i et villakvarter i USA. (Foto: AP) Samfund - 24. mar. 2015 - kl. 20:40 USA: Skolebus med elever brager ind i hus

Oveni forsøget på at hjælpe unges uddannelse, høster bussen også øjeblikkelig opmærksomhed, når den er ude i offentligheden.

- Når man først har set den, glemmer man den ikke igen. Der er en masse, der dytter af os og vi har sågar også været skyld i trafikpropper, siger Jerry med et smil på læben.

- Og bussen vil forhåbentlig blive ved med at være her, længe efter jeg er gået bort, så jeg håber at tiltrække nogle større sponsorater, så arbejdet med at hjælpe børn og unge kan fortsætte i fremtiden, slutter han.


Amerikanske Paul Stender og hans firma Indy Boys har også bygget en helt usædvanlig skolebus. Den er drevet af en jetmotor og spytter næsten 30 meter lange flammer fra efterbrænderen, når den drøner ned af racerbanen. Se den i aktion her.

Biler - 29. okt. 2014 - kl. 21:00 TV: Med denne bus kommer ingen for sent  

0 kommentarer
Vis kommentarer