Se videoen: Sådan fører en robot din bil 17 meter ned under jorden

Ekstra Bladet har eksklusivt fået lov at tage på 360 graders tur ned i dybet

Kom med ned i kælderen og se hele systemet i denne 360-graders video (Video: Jakob Jørgensen)

I morgen åbner Københavns mest moderne og fuldautomatiske p-anlæg, hvor robotter parkerer bilen for dig på en hylde under jorden, mens du kan fortsætte dine gøremål på gadeplan.

BLOX Parkering, som anlægget hedder, fordeler sig på fire etager under jorden, og der er seks elevatorkabiner, der kan klare 180 biler i timen, indtil parkeringsanlægget har nået sin max kapacitet på 350 p-pladser.

Fordi bilerne bliver parkeret og stakket af robotter, er der plads til næsten tre gange så mange biler, som hvis det havde været et traditionelt parkeringsanlæg, hvor der skal være plads til at køre ned og op ad en rampe samt åbne dørene. I det nye anlæg står bilerne med få centimeter til hinanden.

Anlægget fungerer på den måde, at bilisten kører bilen en etage ned, hvor man bruger sit kreditkort til at aflevere bilen i en bilelevator, hvorefter den bliver scannet for længde og højde og automatisk forsvinder i dybet på den rette etage og hylde.

(Se video af parkeringen i realtid herunder - artiklen fortsætter under. Video: Jakob Jørgensen)

(To plader kører ind under bilens hjul og trækker den med sig. Herefter bliver bilen sat på en vogn, der kører sidelæns, inden den bliver placeret i en bås)

Ville fylde to kilometer
De 350 biler, der fremover er plads til under jorden, ville fylde to kilometer, hvis de holdt efter hinanden på gadeplan. Det er ikke tilladt for personer at bevæge sig under jorden, da robotterne kører med en fart på cirka 35 km/t.

BLOX er finansieret og opført af Realdania og har kostet 350 millioner kroner. Det koster 39 kroner i timen at parkere i anlægget - dog kun 25 kroner per time fra klokken 20-7 samt søndag.

Det fuldautomatiske anlæg er magen til DOKK 1 i Aarhus, som har en kapacitet på 1.000 biler.

P-anlægget vil altid være bemandet af Securitas-vagter, så har man mistet sit kreditkort på sin Strøgtur, eller glemt en taske i bilen, så er der hjælp at hente.

Anlægget åbner 2. januar og får ned- og opkørsel fra Vestre Voldgade.

(Se 360 graders billedet fra p-kælderen nedenunder - brug musen eller fingeren til at dreje rundt i billedet. Foto: Jakob Jørgensen)

1 af 4 En vogn skubber bilen sidelæns til den har nået sit bestemmelsessted. Foto: /ritzau/Jakob Jørgensen
2 af 4 Bilerne stakkes på meget lidt plads. Foto: /ritzau/Jakob Jørgensen
3 af 4 Bilerne kan flyttes rundt med robotterne, så der bliver plads til at få de inderste ud først, hvis det er nødvendigt. Foto: /ritzau/Jakob Jørgensen
4 af 4 Du afleverer din bil i elevatoren og bruger dit kreditkort for at få den under jorden. Foto: /ritzau/Jakob Jørgensen
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen