Selv på motorvejen er der fodgængere: Derfor tester Mercedes bilerne i Sydafrika

Trafikforhold varierer verden rundt, og det skal automatiserede biler kunne klare

Risikoen for fodgængere midt på vejen og tætparkerede biler er en udfordring for selvkørende teknologier i biler. Foto: Mercedes-Benz
Risikoen for fodgængere midt på vejen og tætparkerede biler er en udfordring for selvkørende teknologier i biler. Foto: Mercedes-Benz

Selvkørende biler skal kunne magte alle de uforudsigeligheder, som opstår i trafikken.

Et barn løber ud på vejen efter en bold.

En hund dukker op bag ved en parkeret bil.

En bil overholder ikke sin vigepligt.

Uanset, hvad der end måtte ske, er det vigtigt, at bilerne reagerer bedst muligt under omstændighederne.

Så hvor tager man som bilproducent hen, når man gerne vil teste sin bils automatiserede teknologier?

For Mercedes-Benz ligger en del af svaret i Sydafrika, oplyser bilgiganten i en pressemeddelelse.

Her er fodgængere på vejbanen et almindeligt syn i Sydafrika, uanset om man befinder sig i byen eller på landet, og ofte træder de uden varsel direkte ud på vejbanen.

Derfor kræver det præcision og fuld opmærksomhed at køre bil i den ekstremt tætte bytrafik i Cape Town.

Faktisk tester Mercedes-Benz automatiseret teknologi på fem forskellige kontinenter for på den måde at indsamle værdifuld og afgørende viden til den løbende udvikling af teknologierne.

Se også: Ægtepar bragede sammen lillejuleaften: 'Tænk, at vi skulle mødes her'

Store krav
I Cape Town er det særligt de smalle gader, hvor biler holder tæt parkeret på begge sider af vejen, som stiller store krav til systemernes opmærksomhed og reaktionsevne.

Men også på de større veje uden for byerne - og sågar på motorvejene - er fodgængere på vejen ikke usædvanligt.

Og netop varierende trafikkulturer er en udfordring for sensorsystemerne i automatiserede og autonome køretøjer, som skal manøvrere i trafikken.

I løbet af de seneste syv år har Mercedes-Benz udført flere end 5.000 testkørsler på kørselsassistentsystemer i hele verden.

Flere end 175 køretøjer har tilsammen kørt omkring 9,5 mio. km i Europa, USA, Kina, Australien og Sydafrika, mens flere end 1,2 mio. målinger er blevet foretaget under kørslerne på offentlig vej og i rigtige trafiksituationer.

En undersøgelse fra England, som Ekstra Bladet har fortalt om, afslørede, at mens selvkørende biler og selvkørende teknologier er på vej, er det faktisk slet ikke sikkert, at bilejere står klar med åbne arme til at tage imod dem.

Faktisk er det kun 29 procent af de adspurgte i undersøgelsen, der siger, at de vil tage imod selvkørende biler med åbne arme.

Se også: Bygger bil for at hylde Formel 1-legende: - Den er grim

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen