Selvkørende biler får nu uventet hjælp fra dyreriget

Et hold forskere vil udvikle ny teknologi til selvkørende biler baseret på insekters hjerner. Teknologien skal hjælpe bilerne med at undgå at køre galt

Græshopper kan flyve langt i store insektsværme uden at kollidere. Den naturlige evne vil et hold forskere nu forsøge at genskabe i en mikrochip til biler. Arkivfoto: Dario Lopez-Mills/AP/Ritzau Scanpix
Græshopper kan flyve langt i store insektsværme uden at kollidere. Den naturlige evne vil et hold forskere nu forsøge at genskabe i en mikrochip til biler. Arkivfoto: Dario Lopez-Mills/AP/Ritzau Scanpix

Nøglen til, hvordan selvkørende biler i fremtiden undgår tragiske ulykker som den, der rystede USA mandag, gemmer sig i græsset.

Det mener i hvert fald et hold forskere ledet af Lincoln universitetet i England, der ifølge The Sun er begyndt at kigge nærmere på insekters medfødte evne til at navigere.

Håbet er, at de kan lære os at gøre selvkørende biler endnu mere sikre.

Mens sensorer og GPS-systemer, der bruges i selvkørende biler i dag, kan være følsomme over for dårligt vejr som tåge, regn og sne, så kan insekter sagtens navigere, selv om vejret skifter. De reagerer også hurtigt på deres omgivelser og kolliderer ikke, selv om de flyver i en stor insektsværm.

Forskerholdet, der er sammensat af eksperter fra Storbritannien, Tyskland, Kina, Japan, Malaysia og Sydamerika, vil derfor prøve at overføre insekternes medfødte antikollisions-teknologi til en mikrochip, der kan bruges i biler.

112 - 19. mar. 2018 - kl. 18:12 Selvkørende Uber dræber fodgænger

De selvkørende biler navigerer ved hjælp af et væld af sensorer og kameraer - men de har det ofte svært under dårlige vejrforhold. Foto: Waymo
De selvkørende biler navigerer ved hjælp af et væld af sensorer og kameraer - men de har det ofte svært under dårlige vejrforhold. Foto: Waymo

Inspireret af græshopper
Ifølge The Sun har holdet allerede modtaget 13,5 millioner kroner fra EU-programmet Horizon 2020 som støtte til deres arbejde.

Shigang Yue, der er professor i computervidenskab ved Lincoln universitetet, nævner græshopper som et eksempel på insekter, der kan flyve flere hundrede kilometer i insektsværme uden at støde sammen.

- Biologien er en rig kilde til inspiration, når det kommer til at udvikle kunstige visuelle systemer, der kan opdage og undvige mulige kollisioner, siger han til The Sun og tilføjer:

- Vi håber, at alle køretøjer i fremtiden - med eller uden fører - er udstyret med en innovativ sensor, så bilen kan navigere lige så effektivt som dyr gør.

Se også: Skal din pizza være med eller uden chauffør?

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere