Siger farvel til denne familiebil

Renault lægger familiebil i graven

Renault har besluttet at udfase modellen Talisman, og produktionen er allerede stoppet. Arkivfoto: Renault
Renault har besluttet at udfase modellen Talisman, og produktionen er allerede stoppet. Arkivfoto: Renault
Følg Biler

Herhjemme er familiebilen Renault Talisman, der både har kunnet fås som sedan og stationcar, aldrig blevet noget stort hit.

Og det kommer den heller ikke til at blive i fremtiden, for Renault siger farvel til Talisman som model.

Det skriver Motor1.com.

Formelt stoppede produktionen af Talisman, som kom på markedet i 2015, her i februar, og beslutningen om at udfase modellen fra programmet blev ifølge mediet taget allerede tilbage i december sidste år.

Ingen erstatning på vej
Sidder man og spekulerer på, om man skal vente med at købe ny bil, til Renault lancerer en direkte erstatning til Talisman, kan man komme til at vente længe.

Der er nemlig ikke længere samme fart på salget af de lavere bilmodeller som tidligere, og derfor er det overvejende sandsynligt, at Renault ikke vil lancere en direkte erstatning til Talisman, men at vi i stedet får flere af de højere SUV'er og crossovere at se fra den franske bilproducent.

For at finde et andet tydeligt eksempel på, at forbrugerne vil have højere biler, skal man blot tage et kig mod Ford, der i fjor annoncerede, at de har droppet modellen Mondeo, som ellers har været et decideret salgshit gennem flere årtier.

Hos Renault er det formentlig ikke kun den tendens, der er årsag til, at Talisman udgår som model. Lave salgstal er også en del af forklaringen.

Siden modellen blev lanceret i 2015 - dog først med dansk introduktion i 2016 - er der herhjemme kun blevet indregistreret 1422 eksemplarer af Renault Talisman frem til, at modellen blev taget ud af det danske marked for et par år siden.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+