Skal din bil sættes til salg? Disse modeller glider stadig som smurt i olie

En ny gennemgang af brugtbilsalget viser, at det især er de små biler, der sælger godt

En gennemgang af brugtbilsalget viser, at der er en helt bestemt type bil, man skal vælge, hvis man vil forbedre sine chancer for at sælge den brugt senere hen. Foto: Colourbox
En gennemgang af brugtbilsalget viser, at der er en helt bestemt type bil, man skal vælge, hvis man vil forbedre sine chancer for at sælge den brugt senere hen. Foto: Colourbox

Hvis du er en af de danskere, som fræser rundt i en lille bil, der egner sig perfekt til byens tætte trafik og snævre parkeringsbåse, men samtidig begynder at frygte at enden er nær for din lille bybil, så er der godt nyt!

Ifølge en ny gennemgang af brugtbilsmarkedet, som AutoUncle.dk har lavet, viser det sig nemlig, at brugte bybiler udgør en stor del af de 10 hurtigst sælgende biler.

Det er især Volkswagens mikrobil 'Up!', der hitter på brugtbilsmarkedet, viser opgørelsen. Fra oktober 2017 til april 2018 er 407 eksemplarer blevet solgt, og bilerne har haft en median-liggetid på blot 15 dage.

AutoUncles opgørelse er baseret på biler, der er højst 10 år gamle, og den medtager derfor alle generationer af bilerne inden for denne årrække. På listen over de 10 bilmodeller, som er nemmest at sælge brugt, finder man også biler som Renault Twingo på 2. pladsen, Peugeot 206+ på 3. pladsen og Ford Ka på 4. pladsen.

De tre biler har en liggetid på henholdsvis 15, 19 og 20 dage, og der er blevet solgt henholdsvis 81, 103 og 176 eksemplarer af hver model i perioden fra oktober 2017 til april 2018.

Her ses Volvos XC90 i en crashtest tilbage i 2015. Foto: Presse Biler - 30. apr. 2018 - kl. 07:02 Denne bil har ikke haft en eneste dødsulykke i 14 år

'Små biler skifter hurtigere ejere'
Selvom de små biler oftest sælger godt, når de står skinnende og viser sig frem i udstillingsvinduerne hos bilforhandlere landet over, så har det tidligere set noget anderledes ud, når bilen skulle sælges igen.

AutoUncles gennemgang viser dermed, at de små brugte bybiler nu hurtigt igen får ben at gå på, da det er dem, der har den allerkorteste liggetid på brugtmarkedet.

- Beslutningen om at købe en brugtbil til for eksempel 40.000 kroner er ikke den samme, som når man køber en til 200.000 kroner. Derfor skifter de små biler hurtigere ejere, siger Johan Frederik Schjødt fra AutoUncle.dk i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Især VW Up! sælger godt som brugt bil. Foto: Presse
Især VW Up! sælger godt som brugt bil. Foto: Presse

Se også: Er din bil rustskadet? Så stor er risikoen for at dø i et uheld

Velkendte bilmodeller sælger hurtigst
På AutoUncles liste er det tydeligt, at danskerne vælger velkendte mærker, når de køber en brugt bybil. Det er nemlig stort set kun tidligere og nuværende 'top-sællerter', der er i top 10.

- Vi ser, at det er biler, der er mange af på vejene i forvejen. Det hjælper også på beslutningen om at købe hurtigt, da det er biler, vi allerede ser velkørende i gadebilledet i forvejen, siger Johan Frederik Schjødt fra AutoUncle.dk.

Så hvis dit daglige kørselsbehov er minimalt, og du vil spare penge på benzin, så kan du måske overveje, at din næste bil skal være en minibil, da du dermed har store chancer for at kunne sælge den videre senere hen.

Du kan se listen over de ti mest sælgende brugtbiler herunder:

De bedst sælgende brugte biler lige nu

1. VW Up!       
Liggetid: 15 - solgte: 407

2. Renault Twingo
Liggetid: 15 - solgte: 81

3. Peugeot 206+       
Liggetid: 19 - solgte: 103

4. Ford Ka       
Liggetid: 20 - solgte: 176

5. Seat Mii       
Liggetid: 21 - solgte: 95

6. Chevrolet Spark
Liggetid: 23 - solgte: 160

7. Peugeot 107
Liggetid: 24 - solgte: 215

8. Renault Clio IV
Liggetid: 24 - solgte: 233

9. Citroën C1
Liggetid: 25 - solgte: 362

10. Hyundai i10
Liggetid: 25  - solgte: 263

*Statistikken er en oversigt over de 10 brugte biler, der har den korteste liggetid. Tallene er baseret på median-liggetiden. Tabellen tager udgangspunkt i biler solgt i perioden fra oktober 2017 til april 2018, og at der har været mindst 50 solgte af hver model. Modellerne er maks 10 år gamle.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen