Skal du til Skagen i uge 29? De holder øje med dig

Motorstyrelsen kontrollerer bilister og deres afgiftsforhold, når tusindvis af turister holder ferie i Skagen i uge 29

Der er idyllisk i Skagen. Men der er også mange turister - særligt i uge 29, hvor myndighederne er klar med bødeblokken. Foto: Klaus Gottfredsen/Ritzau Scanpix
Der er idyllisk i Skagen. Men der er også mange turister - særligt i uge 29, hvor myndighederne er klar med bødeblokken. Foto: Klaus Gottfredsen/Ritzau Scanpix

Uge 29 i Skagen kaldes 'Hellerup-ugen', fordi tusindvis af turister - heraf mange fra Nordsjælland - lægger vejen forbi den nordjyske by.

Motorstyrelsens erfaringer fra tidligere viser, at det ikke er alle bilister, der har deres afgiftsforhold i orden. Derfor gennemfører Motorstyrelsen en kontrolaktion i Skagen, hvor medarbejderne blandt andet vil undersøge, om bilisterne overholder reglerne for kørsel i gulpladebiler og firmabiler.

Det oplyser Motorstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi har tidligere holdt kontrolaktioner i Skagen, og erfaringerne viser, at en del af gæsterne i byen blandt andet ikke overholder reglerne for at køre i gulpladebiler eller firmabiler, siger Jørgen Rasmussen, der er konstitueret direktør i Motorstyrelsen.

- Bilisterne risikerer derfor at skulle betale en bøde eller betale et stort beløb i afgift. Det er jo ærgerligt, når det for eksempel er let at købe et dagsbevis, som gør det lovligt at benytte en bil på gule plader til private formål, siger han.

Han opfordrer bilister til at orientere sig om reglerne på skat.dk/motor eller ringe til Motorstyrelsen.

Se også: Fordobling på få år: Flere bruger gulpladebilen privat

Mange får bøder
Motorstyrelsen skruede kraftigt op for kontrollerne af danske trafikanter i 2019, og det afstedkom, at næsten hvert tredje kontrollerede køretøj i 2019 skulle betale en bøde eller mere i afgift.

Se også: Skal stoppe millionsnyd: Nu kan bilfirmaer ikke længere selv gøre dette

1 af 2 I uge 29 vil Motorstyrelsen stå klar til at kontrollere bilisters skatteforhold, når de kommer til Skagen. Foto: PR
2 af 2 Der er idyllisk i Skagen. Men der er også mange turister - særligt i uge 29, hvor myndighederne er klar med bødeblokken. Foto: Klaus Gottfredsen/Ritzau Scanpix
65 kommentarer
Vis kommentarer