Skatteborgerne betaler regningen: Dårligt vejarbejde koster millioner

Manglende tilsyn og for ringe vejarbejde efterlader hvert år store efterregninger hos kommunernes skatteborgere

Regningen for dårligt vejarbejde ender hos skatteborgerne, og det er ikke rimeligt, mener FDM. Foto: /ritzau/Benjamin Nørskov
Regningen for dårligt vejarbejde ender hos skatteborgerne, og det er ikke rimeligt, mener FDM. Foto: /ritzau/Benjamin Nørskov

Millionstore efterregninger havner hvert år hos de kommunale skatteborgere på grund af dårligt vejarbejde og mangelfuldt kommunalt tilsyn. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor.

FDM efterlyser bedre tilsyn og mere vedligeholdelse af kommuneveje.

Årsagen er især dårlige lapninger af vejene i forbindelse med de omkring 90.000 gravearbejder, landets kommuner hvert år giver tilladelse til. Alt for ofte lukkes hullerne efter arbejdet så dårligt, at vejen efter få år må repareres igen. På kommunens regning.

- De mange dårlige lapninger er udtryk for, at mange kommuner ikke fører det nødvendige tilsyn med de ledningsejere og entreprenører, der graver i vejen for at komme ned til rør og ledninger. Konsekvenserne er, at skatteyderne efterlades med en unødvendig regning, fordi vejene får en kortere levetid, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

- Ikke rimeligt
Hos FDM er man ikke tilfredse med, at regningen ender hos kommunernes skatteydere.

- Når kommunerne ikke passer godt nok på vejene, bruger de unødvendigt mange penge på at vedligeholde i stedet for på anden infrastruktur og trafiksikkerhed. I sidste ende betyder det, at regningerne ender hos skatteyderne i kommunen og ikke hos de selskaber, der graver i vejen, og som ikke har lavet et ordentligt stykke arbejde. Det er ikke rimeligt, siger Torben Lund Kudsk.

FDM har gennem flere år påpeget det stigende efterslæb på vejene i landets kommuner, hvor 54 procent af al trafik foregår.

Kommunerne selv og Vejdirektoratet vurderer, at der på landsplan er et investeringsbehov til de kommunale veje på tæt på fem milliarder kroner.

Se også: Bruger 230 mio. på ny motorvej - og sætter hastigheden ned

Farligt for sikkerheden
Men selv om det er væsentligt dyrere at reparere en vej end løbende at vedligeholde den, budgetterer kommunerne alligevel med i år at bruge 113 millioner kroner mindre på drift og vedligeholdelse af vejene i forhold til i 2016 og 318 millioner kroner mindre end i 2015.

- At vejene ikke har en ret høj prioritet i landets kommuner, er ikke bare dyrt. De dårligt vedligeholdte veje går også ud over trafiksikkerheden og mobiliteten, når vejene efterfølgende skal repareres, siger Torben Lund Kudsk.

- Vi ved, det er noget, som optager vælgerne. Derfor bør landets kommuner, som er myndighed på området, tage deres tilsynspligt alvorligt og gerne hæve stemmen over for dem, som ikke kan finde ud af at reetablere vejene efter kommunens standard, understreger han.

Se også: FDM: Lavere bilafgifter betyder ikke nødvendigvis lavere bilpriser

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere