Skeptikere: 'Tesla sender farlig software ud'

Tesla har til en begrænset del af kunderne sendt 'ufuldstændig' software til testning på vejene. Det skaber bekymring blandt skeptikere

Tesla vil teste ny selvkørende software, men skeptikere mener ikke, at systemet er klar til virkelighedens verden. Arkivfoto: Lars Krogsgaard
Tesla vil teste ny selvkørende software, men skeptikere mener ikke, at systemet er klar til virkelighedens verden. Arkivfoto: Lars Krogsgaard

Forretningsmagnaten og opfinderen Elon Musk og hans firma Tesla er kendt for at sprænge rammerne og tage fremtiden på forskud.

Denne gang er fremtidsiveren måske gået en smule over gevind. Tesla har nemlig sendt ufuldstændig software til selvkørende biler ud til en lille gruppe af deres kunder.

Fra Teslas side bliver der ikke lagt skjul på, at funktionerne i den nyeste version af 'Full Self-Driving' (FSD), er ufuldstændige. Det skriver Ing.dk.

I en besked til bilejerne skriver Tesla om den nye funktion, at den kan gøre det forkerte på det værste tidspunkt. Chaufføren skal derfor altid holde hænderne på rattet og være ekstra opmærksom på vejen, fortsætter de.

På Twitter og i et brev til investorer skriver Elon Musk, at man med den nye opdatering skal være meget forsigtig, fordi 'verden er et komplekst og rodet sted'.

Ni af de mest solgte bilmodeller i tre prisklasser kommer fra disse producenter. Fotocollage: PR Tips og guides Den store oversigt: Disse elbiler bør du kigge på

Farligt eller fantastisk?
De første brugere har testet den nye software og fortæller om en bil, der selv kan skifte bane på motorvejen samt køre til og fra på ramper. I bytrafik kan bilen vælge bane og selv foretage både højre og venstresving, og nogle har begejstret fortalt om menneskeagtig færdsel gennem rundkørsler og sving.

Andre kalder det for skræmmende, når bilen agerer på egen hånd, og flere mener, at det på trods af advarslerne absolut ikke er en god ide at sende software ud i en betaversion, og derefter lade brugerne teste den i trafikken.

En kritik presseansvarlig i organisationen Partners for Automated Vehicle Education (PAVE), Ed Niedermeyer, tilslutter sig.

- Test på offentlig vej er en alvorlig sag. Det er farligt og uforeneligt med eksisterende vejledning og industrinormer at bruge utrænede forbrugere til at validere software på beta-niveau på offentlige veje, siger han ifølge Ing.dk. 

- Desuden er det yderst vigtigt at tydeliggøre grænsen mellem førerassistance og autonomi. Systemer, der kræver menneskelig overvågning, er ikke selvkørende og bør ikke kaldes selvkørende, fortsætter han.

Elon Musk forventer, at softwareopdateringen kan sendes ud til langt flere Tesla-ejere inden udgangen af 2020.

Biler Ny Tesla kan køre over 800 km på en opladning

87 kommentarer
Vis kommentarer