Skrabede ruden forkert og mistede kørekortet: Her er reglerne

Det kan have store konsekvenser, hvis du dropper at fikse en frossen rude

Det kan blive dyrt, hvis du ikke skraber ordentligt. Foto: Colourbox
Det kan blive dyrt, hvis du ikke skraber ordentligt. Foto: Colourbox

Det er ikke fedt at stå i kulden og forsøge at skrabe is af din bilrude. Det er koldt for både hænder og krop, men det er nødvendigt, for ellers kan det få store konsekvenser for dig.

Det oplevede en norsk kvinde for nylig, da hun måtte sig farvel til sit kørekort, efter at hun havde været alt for doven med skraberen. Det skriver TV2 i Norge.

Men det er ikke kun i Norge, at det kan ske. Her i landet risikerer du også en betinget frakendelse af kørekortet, hvis du ikke får fjernet isen godt nok.

Doven løsning
Sagen om den 36-årige norske kvinde startede med, at hun i dovenskab kun havde skrabet et meget lille udkigshul, inden hun tog ud i trafikken i Norge, hvor temperaturerne i den sidste tid har været meget lave.

Det fik politiet til at stoppe hende, og de har dermed frataget kvinden hendes kørekort, fordi hun kørte ud uden at kunne se noget som helst. Det skriver politiet i Agder på Twitter:

I Norge vurderer politiet, at man mister kortet, hvis man kører med et udsyn, der er mindre end et stykke A4-papir.

Se også: Dumt! 18-årig bilist fejrede kørekort med spritkørsel

Danske regler
Det er dog anderledes i Danmark, hvor der ikke er en ramme for, hvor stort ens 'kighul' skal være, men du kan stadig ende på samme måde som den uheldige norske kvinde.

Det fortalte leder af færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, tidligere til Ekstra Bladet.

- Hvis du bare skraber et lille udkigshul i forruden, så er der lagt op til, at du kan af en betinget frakendelse af kørekortet, sagde han.

Samtidigt skal man huske at være grundig med skraberen, for hvis politiet vurderer, at det ikke er gjort godt nok, så kan man risikere en bøde, selv hvis man får lov til at beholde kortet.

- Alle fire ruder skal være frie af is og sne. Det samme gælder lygter, tag og sidespejle. Ellers kan det koste dig en bøde på mellem 1000-1500 kroner, fortalte Knud Reinholdt.

Hos FDM anbefaler de, at man anskaffer sig en ordentlig isskraber, der har en skarp plexiglasklinge. Desuden bør man holde sin rude ren og kun skrabe i en retning, for at undgå irriterende ridser. Samtidigt kan man vælge at købe en isfjerner spray, der kan sprøjtes på de frosne ruder, så de lettere bliver isfri.

Se også: Mere ekstreme end nordmændene: Her vil de fjerne alle biler

295 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere