Slår flere rekorder: Her stod elbiler for 6 ud 10 slutsedler

En kanon modtagelse af den nye Tesla Model 3 betyder, at elbilsalget har sat ny rekord i Norge

En kanon modtagelse af den nye Tesla Model 3 betyder, at elbilsalget har sat ny rekord i Norge. Du kan se hvordan Tesla Model 3 klarer kørsel i sne her. Video: Tesla.

For første gang nogensinde har de norske bilforhandlere solgt flere elbiler end biler med forbrændingsmotor målt over en hel måned.

Af de 18.213 biler, der i marts blev indregistreret i Norge, var 10.316 elbiler. Det betyder med andre ord, at elbilerne stod for 57 procent af salget. En kendsgerning, som lederen for Statens Vegvesen, Terje Moe Gustavsen, kalder ' historisk'.

- Dette er historiske tal. Siden det (salget, red.) først begyndte at røre på sig, er det gået stærkt, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge mediet Tek.no er det elektriske salg dobbelt så højt som samme måned sidste år. Kigger man på årets første kvartal, er andelen af elbiler dog ikke helt over 50 procent endnu. Statens Vegvesen skriver, at de udgør 48 procent af det samlede salg i perioden.

Se også: Nu skal det være: Spanske bilbyggere bag discount-elbiler

Model 3 slog rekord
Norge har som erklæret mål at stoppe salget af biler med forbrændingsmotor allerede i 2025, og landet tilbyder en lang række goder til de bilister, der vælger at køre elbil.

Det har gjort landet til en af de største markeder for elbiler i verden - men det er ikke derfor, salget pludselig steg i marts. Den ære skal i højere grad tilskrives de amerikanske bilbyggere fra Tesla, skriver både Tek.no og Reuters. I marts begyndte Tesla nemlig at levere mærkets nyeste bil, Model 3, til de norske købere.

Sådan en ville tusindvis af nordmænd gerne have fat i, og ifølge Tek.no satte Tesla i marts nummerplader på 5315 eksemplarer af bilen. Det er mere end alle de øvrige elbiler på markedet kan mønstre, hvis de lægger deres salgstal sammen.

Mediet skriver, at der ovenikøbet aldrig tidligere i norsk historie er blevet indregistreret så mange eksemplarer af den samme bilmodel på én måned. Den tidligere rekordholder var elbilen Nissan Leaf, der blev solgt 2200 eksemplarer af tilbage i marts 2018.

Til sammenligning blev der herhjemme indregistreret 530 elbiler i marts.

Se også: Firmaer retter ind: Ingen skjulte afgifter ved billeje

127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere