Slingrende knallertkører gav politiet fingeren: Så blev han groft ydmyget

Han havde ikke styrthjelm på og havde dækket nummerpladerne til

Det er en dårlig idé at giv politiet fingeren, mens man forsøger at stikke af på knallert. Foto: Colourbox
Det er en dårlig idé at giv politiet fingeren, mens man forsøger at stikke af på knallert. Foto: Colourbox
Følg Biler

Natten til onsdag mødte en politipatrulje fra Nordjyllands Politi en knallertkører, som ikke havde styrthjelm på, og som havde dækket knallertens nummerplader til. Det fortæller politiet i deres døgnrapport.

På grund af de forhold ville politiet gerne have en snak med manden. Men det ville han ikke være med til.

- Han fortsatte slingrende ned ad vejen, vendte sig om og kastede den mellemste finger i vejret - rettet mod betjentene, fortæller Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Patruljen satte efter knallerten, men de kunne ikke komme op på siden af den, fordi køreren slingrede fra side til side for at fylde hele vejen.

Pivfuld litauisk lastbilchauffør stak af fra spritkontrol: Fundet af politihund

Ringede til hans mor
Da knallerten nåede til et kryds, fik køreren den idé, at han ville dreje vil venstre.

Men ifølge politiet havde han overset én en enkelt ting.

- Der var vådt, og der var glat, fortæller de.

Bagdækket på knallerten skred ud, og knallerten væltede.

Betjentene nåede at lægge den 17-årige knallertkører i håndjern, inden han nåede at få en chance for at rejse knallerten op.

Politiet sigtede ham for at give fingeren til politiet, ikke at have brugt hjelm, at have dækket nummerpladen til, spritkørsel og ikke at efterkomme politiets anvisninger.

- Eftersom knallertkøreren kun var 17 år, måtte betjentene ringe til hans mor, som kom forbi stationen, oplyser politiet.

Nu får din nummerplade en helt ny funktion

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?