Slut med rækkevidde-angst i Tesla

Den mægtige Elon Musk, manden bag Tesla, lover, at vi ikke længere vil lide af rækkevidde-angst i Model S – en softwareopdatering klarer ærterne

I fremtiden vil der ikke være angst for at løbe tør for strøm i Tesla's elbil. Det lover Elon Musk, ejeren af Tesla, selv. (Foto: Tesla)
I fremtiden vil der ikke være angst for at løbe tør for strøm i Tesla's elbil. Det lover Elon Musk, ejeren af Tesla, selv. (Foto: Tesla)

Rækkevidde-angst eller Range Anxiety, som begrebet hedder på engelsk, er et fænomen, der opstår hos de fleste, der har prøvet en elbil. Man bliver nemlig hurtig meget optaget af, hvor langt bilen nu kan køre på den tilbageværende strøm. Det har faktisk været en af de helt store udfordringer for at demokratisere elbilen, men nu lover Tesla's indflydelsesrige ejer, Elon Musk, at det californiske firma vil udrydde rækkevidde-angsten.

Navigationen viser alle Supercharger-ladestationer i nærheden, eller som her i hele USA. (Foto: Tesla)
Navigationen viser alle Supercharger-ladestationer i nærheden, eller som her i hele USA. (Foto: Tesla)

Software opdatering
Tesla er baseret i Silicon Valley, og med naboer som Apple og Google er det ikke nogen overraskelse, at også Tesla kan løse mange udfordringer med blot en software opdatering, kaldet 6,2. Med opdateringen vil firmaet udrydde rækkevidde-angst, for den indeholder nemlig en funktion, kaldet Trip Planner, som arbejder sammen med navigationssystemmet, så du automatisk får lagt en rute med stop på Supercharger-stationer (Tesla's hurtigladere), selv på lange turer.

Topfart - 7. mar. 2015 - kl. 10:08 Topfart: Sådan er verdens hurtigste Tesla

Det andet system kaldes Range Assurance. Den advarer dig, når du er ved at rejse uden for rækkevidde af kendte Supercharger-stationer og tidligere anvendte ladestik. Range Assurance vil så give en liste over nærliggende ladesteder og give sving for sving navigation til den lader, som du vælger. Om det er så let at slippe af med rækkevidde-angsten, vil tiden vise.

Se også: Fem-årig rammer baby med Tesla i kinesisk storcenter

Mere sikkerhed
Softwareopdatering indeholder også et par nye sikkerhedsfunktioner, herunder en automatisk Emergency Braking funktion, der automatisk bremser, hvis en forhindring er i vejen. Fremover findes der også en Blind Spot Warning, som advarer dig mod biler i de blinde vinkler, via bilens display. Hvis du ignorerer advarslen, vibrer rattet og den ringer med en lyd.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere