Annonce:
Annonce:

Snak om afgifter sendte bilsalget i bund: Sådan er status i dag 

Bilsalget har igen fået fart på, efter nye bilafgifter kom på plads

Der er igen kommet gang i bilsalget, efter de nye bilafgifter trådte i kraft. Foto: /ritzau/Mikkel Khan Tariq
Der er igen kommet gang i bilsalget, efter de nye bilafgifter trådte i kraft. Foto: /ritzau/Mikkel Khan Tariq
Annonce:
Følg Biler

3. oktober trådte de nye afgifter for biler i kraft.

Inden var en periode på flere uger, hvor usikkerheden, om hvordan de fremtidige afgifter på biler ville blive, resulterede i lavt salg af biler hos mange af landets bilforhandlere.

Flere forhandlere udtrykte bekymring, og hos både De Danske Bilimportører og Autobranchen Danmark håbede man, at forhandlingerne om bilafgifterne ville være hurtigt overstået.  

Nu har vi så haft den første måneds tid med de nye bilafgifter.

Tallene viser, at bilsalget for oktober i år var højere end salget i oktober sidste år og betydeligt over september i år, der var stærkt påvirket af usikkerheden om bilafgifterne.

I oktober i år kom der 18.557 nye biler på vejene mod 17.057 i samme måned sidste år. I september '17 kom der 14.371 nye biler på vejene.

Annonce:

- De sidste 10 ugers debat om bilafgifterne har naturligvis påvirket salget markant, men alligevel er bilsalget i år efter 10 måneder på niveau med sidste års rekord. Til og med oktober er der kommet 187.231 nye personbiler på de danske veje, hvilket er stort set det samme som sidste års 185.524, siger Gunni Mikkelsen, direktør i De Danske Bilimportører.

Hårdt ved leasingmarkedet
Hos De Danske Bilimportører oplyser man, at den store usikkerhed om afgifterne og forholdene for leasingbiler har betydet, at leasingmarkedet har haft det hårdt.

Andelen af nye biler, som leases, ligger normalt på cirka 44 procent. I oktober - til og med den 28. - var andelen faldet til lige knap 30 procent.

Der var en stigning i andelen af privatleasing frem til lovforslaget blev fremsat og efterfølgende et betydeligt fald, men også det marked forventes at blive stabiliseret igen.

- Vi ville gerne have været foruden de seneste 10 ugers offentlige debat om de nye bilafgifter og den betydelige usikkerhed, som den resulterede i blandt både køberne og forhandlerne, siger Gunni Mikkelsen.

Annonce:

- Men efter lovforslaget blev fremsat d. 3. oktober, er der skabt ro om priserne, mens der fortsat er nogen usikkerhed omkring de endelige konsekvenser for leasingmarkedet og dermed endnu ikke det samme udbud af mulighederne, siger han.

Fejl i halvdelen af slutsedler på biler: - De gør det af ond vilje

Anderledes bilsalg
Fordi de nye bilafgifter gør andre typer af biler billigere i forhold til, hvad vi har været vant til, forventer De Danske Bilimportører, at salget vil ændre sig.

- De nye bilafgifter vil få kunderne til at se på lidt andre typer biler end hidtil. Erfaringen fra de seneste afgiftslettelser viser, at kunderne holder deres bilbudget, så med generelt lavere afgifter forventer vi fokus på de lidt større biler samt mere udstyr, og med de nye bilafgifter kan det bedre betale sig at købe en bil, der kører langt på literen, siger Gunni Mikkelsen.

- Derfor forventer vi også en drejning i retning af mere miljøvenlige biler, samt at sikkerhedsudstyr vil blive prioriteret højere, siger han.

Bilbranchen er bekymret over nye bilafgifter: - Aftalen kan lukke bilforhandlere

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: