Solgt i 35 millioner eksemplarer: Sådan ser den nye Golf ud

Den nye ottende generation af Golf er mere intelligent, online og elektrificeret

Designet ligner på mange måder sig selv på den nye Golf 8. Video: VW

Den er den mest succesrige Volkswagen nogensinde - Golf er blevet solgt i over 35 millioner eksemplarer siden introduktionen af den første for 45 år siden.

Nu lanceres den nyudviklede ottende generation af bestselleren, og Volkswagen siger, at den er mere digitaliseret, opkoblet, forudseende og elektrificeret end nogensinde før.

Som VW har for vane, når der skal designes nye udgaver af populære bilmodeller, er de designmæssige ændringer mere at betragte som evolutionære frem for revolutionære, og derfor ligner VW Golf i ottende generation sig selv.

VW Golf kan kun købes som fem-dørs og stationcar.

Se også: Sælger i tusindvis: Nu kommer populær 'dansker'-bil i ny udgave

Hvor der ikke er store umiddelbare ændringer på det ydre, forholder det sig ganske omvendt, når man åbner dørene og sætter sig ind i den nye danskerfavorit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Altid online
Med den nye Golf skruer Volkswagen op for digitaliseringen. I Danmark vil digital instrumentering være standard i alle udgaver, og standard er også en 10 tommer touchskærm i midterkonsollen, hvorfor man kan styre infotainmentsystemet. Her kan også fås headup-display.

Golf 8 er altid online takket være et integreret eSim-kort i bilen, og det gør, at navigationen er interaktiv. Ganske af sig selv viser navigationen interessante steder langs din rute, og det kan også vise telefonnummeret til en nærliggende restaurant helt af sig selv, så du kan booke bord, hvis du har lyst til det.

I Golf 8 får man også en såkaldt rejseassistent, der først blev introduceret i den opdaterede Passat tidligere på året, og som nu også tilbydes i Golf 8. Denne funktion gør det muligt, at Golf er delvist selvkørende ved hastigheder på op til 210 km/t på motorvejen, så du ikke aktivt selv behøver at styre, accelerere eller bremse. Det forbedrer kørekomfort og sikkerhed især på lange køreture.

Den nye model har også bil til bil- og bil til infrastruktur-kommunikation, som åbner for, at andre biler kan advare din bil om farlige situationer.

Sikkerhedssystemerne er forbedret med en nødbremse, der også slår til, hvis man i et kryds er ved at dreje ind foran en modkørende bil.

Artiklen forsætter under billedet ...


Mere elektrificeret
På motorsiden sker der også store ting med Golf-modellen, hvor der især skrues op for elektrificeringen. Helt elektrisk bliver Golf 8 ikke, da den nye VW ID.3-model skal løfte den opgave for bilgiganten. Til gengæld kommer der ved Golf en ny modelbetegnelse kaldet 'eTSI', som dækker over mildhybrid-teknik med 48 volt, og benzinmotor med enten 130 hk eller 150 hk. Modellerne kan kun fås med DSG-gear.

Vil man gerne have en plugin-hybrid, er det igen muligt i Golfen, hvor man i den nye udgave kan vælge mellem en eHybrid med 204 hk og en GTE med 245 hk. Rækkevidden er ikke offentliggjort.

På benzinfronten er der indledningsvis mulighed for at vælge mellem en 1,0-liters motor med enten 90 eller 110 hk og en 1,5-liters motor med enten 130 eller 150 hk. Senere kommer en 2,0-motor.

Dieselmotorerne er der to af med enten 115 og 150 hk, og motorernes rensesystem kan reducere udledning af kvælstofilteemission med op til 80 procent i forhold til tidligere.

Se også: VW viser skitse af ny Golf: - Den er blevet perfektioneret

146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere