Solgt i millionvis: Ny model kommer snart til Danmark

Bilmodellen er gennem årene blevet solgt i 2,2 millioner eksemplarer, og nu er en ny på vej

Tredje generation af Leon var en vigtig bil for Seat, og nu skal fjerde generation gøre modellen kunsten efter. Foto: Seat
Tredje generation af Leon var en vigtig bil for Seat, og nu skal fjerde generation gøre modellen kunsten efter. Foto: Seat

Leon-modellen er blandt de vigtigste modeller for det spanske bilmærke Seat. Siden modellen første gang blev introduceret i 1999, er modellen blevet solgt i 2,2 millioner eksemplarer på verdensplan.

Nu viser Seat fjerde generation af Leon.

Tredje generation af Seat Leon kom på markedet i 2012 og har takket et knivskarpt design og gode køreegenskaber været en stor succes og en særdeles vigtig bil for spanierne. Derfor er der meget for den nye model at leve op til. Det afspejler sig i, at Seat i højere grad har evolutioneret modellen frem for at revolutionere den.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Leon har Seats nye designsprog, som blev introduceret med Tarraco-modellen. Foto: Seat
Leon har Seats nye designsprog, som blev introduceret med Tarraco-modellen. Foto: Seat
 

Nyhederne i den nye generation tæller nye motorer, nyt design og mulighed for hybrid.

Kunder kan forvente at komme tidligere bag rattet af den længe ventede Tesla Model Y. Foto: Tesla Biler Tidligere end ventet: Ny Tesla er snart klar til kunderne

Den nye Leon kan fås med en række forskellige motorer, hvor største nyhed er Seats første bud på en plug-in-hybrid. Den har en elmotor på 75 kW og en TSI-benzinmotor med 156 hk, der tilsammen giver modellen 204 hk, altså præcis det samme som i plug-in-søsteren Volkswagen Golf GTE.

Desuden er mild-hybrid-teknologien i den nye Leon en nyhed. Der er tale om valget mellem to benzinmotorer på enten 1,0 eller 1,5 liter, som er udstyret med en remdrevet 48 V-startermotor og et 48V-batteri. Sidstnævnte kan opsamle energi fra opbremsninger.

Tidligere designs på Seat Leon-modellen har været kendetegnende ved skarpe linjer, men i tråd med Seats nye designsprog er linjerne på den nye Leon blødt mere op og er blevet mere kurvede.

Vokset
Hvis du synes, at Leon ser længere ud i den nye udgave, så er der en god grund. Leon i fem-dørs versionen er vokset 86 mm i længden, så den nu er næsten 4,4 meter lang. Stationcaren, som Seat kalder Sportstourer, er vokset med 93 mm.
Sammen med en 55 mm længere akselafstand er fjerde generation af Leon modelseriens mest rummelige version.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stationcar-udgaven er næsten 10 cm længere end sin forgænger. Foto: Seat
Stationcar-udgaven er næsten 10 cm længere end sin forgænger. Foto: Seat

Både hvad angår sikkerhedsudstyr og teknologi stiller Leon med en meget moderne pakke. Den nye Seat er således altid online, fordi den har indbygget eSIM, og takket være den nyeste generation af Seat Connects onlinetjenester har man f.eks. mulighed for at låse og låse den nye Leon op ved hjælp af sin smartphone, ligesom man kan få en alarm, hvis bilen overskrider en hastighedsgrænse, som man har fastsat, eller kører ud af et bestemt område, som man har afgrænset.

Den nye Seat Leon får danmarkspremiere i maj, hvor den introduceres med både konventionelle brændstofmotorer og med mild-hybrid-teknologi. Til efteråret følger Leon som plug-in-hybridbil.

Detroit-Hamtramck-fabrikken bliver GMs første 100 procent dedikerede elbilfabrik. Foto: Bill Pugliano/Ritzau Scanpix Biler Bilgigant smider 15 milliarder efter elbiler

41 kommentarer
Vis kommentarer