Sommeren er højsæson: Nu går politiet efter bestemte bilister

Politiet sætter ind med spirituskontroller hen over juni og juli måned

Politiet vil i juni og juli holde særlig godt øje med bilister, som har drukket for meget alkohol. Foto: Rigspolitiet
Politiet vil i juni og juli holde særlig godt øje med bilister, som har drukket for meget alkohol. Foto: Rigspolitiet

Sommermånederne er højsæson for lange lyse aftener, hyggeligt samvær og sociale arrangementer, men også for spirituskørsel. Derfor sætter politiet fra fredag 21. juni og lidt over en måned frem ind med landsdækkende spirituskontroller i trafikken i forbindelse med sommerens mange sociale sammenkomster.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Hvilke arrangementer det drejer sig om vil variere fra politikreds til politikreds, og politiet oplyser, at det typisk vil dreje sig om koncerter, byfester, MC-træf med videre, som afholdes i politikredsene i juni og juli måned. Politiet vil også udføre kontroller på søndage, hvor trafikanter stadig kan være påvirket efter indtagelse af spiritus efter festen aftenen forinden.

De landsdækkende sommerspirituskontroller vil løbe frem til og med søndag 30. juli 2019

Midt- og Vestjyllands Politi har for nyligt haft adskillige tilfælde med bilister, der har kørt i narkopåvirket tilstand. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix Biler - 18. jun. 2019 - kl. 20:19 Bilister forarger politi: - Det er alt, alt for mange

Udover spirituspåvirkning vil der også ske kontrol af, om førerne er påvirkede af narkotika eller medicin.

- Spirituskørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få spiritusbilisterne stoppet, før de skader sig selv eller andre, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Farlige sommermåneder
Statistikkerne fortæller, at trafikanter har sværere ved at lade alkoholen stå i juni og juli sammenlignet med for eksempel november og december. Således har 235 personer mistet livet eller er kommet alvorligt til skade i spiritusulykker i trafikken fra 2013 til 2018 i månederne juni og juli mod 161 i november og december i samme årrække, viser tal fra Vejdirektoratet.

Alene i juni og juli måned sidste år sigtede politiet 1.163 personer for spirituskørsel.

- Vi skal alle sammen hjælpe hinanden med at forhindre spirituskørsel, men det kan måske føles svært at overtale en anden til at lade bilen stå. Især hvis du ikke er sikker på, hvor meget han eller hun har drukket, siger Christian Berthelsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Politiets gode råd

Det skal du gøre for at forhindre spirituskørsel:

• Fortæl ham eller hende, at du har det skidt med, at han/hun kører

• Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne

• Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden

• Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen

• Tilbyd en overnatning

• Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket

• Hvis han/hun alligevel kører, så kontakt politiet på tlf. 114

Kilde: Rigspolitiet

Der er cirka ti gange højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket i let grad, og risikoen stiger eksplosivt med stigende promille.

Se også: Afslørende kontrol: Tre ud af fire bilister har ikke styr på det

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere