Spændende teknologi: Nu bliver din touchscreen unødvendig

Snart behøver du ikke længere fysisk røre touchscreenen for at betjene din BMW

Der er ingen grund til at bruge touchscreenen i fremtidens BMW. Foto: PR
Der er ingen grund til at bruge touchscreenen i fremtidens BMW. Foto: PR

Engang var det knapper, man skulle trykke og dreje på. Så tog touchscreenen over, og pludselig kunne man med et tryk på en skærm styre indstillingerne i ens bil.

Nu har BMW taget skridtet videre, så man ikke længere behøver placere sine pølsefingre på en skærm for at kunne skrue op for bilradioen, finde vej eller slå aircondition til.

Ved dette års CES, ”Consumer Electronics Show”, der netop er løbet af stablen i Las Vegas, præsenterede bilgiganten et helt nyt styresystem, der lader billisten havde hænderne fri. 

Se også: Her er de mest populære brugtbilsfarver

Reagerer på fingerbevægelser
Systemet fungerer som en virtuel touchscreen, som man betjener ved at gestikulere med fingrene foran skærmen.

Det lyder som noget fra en fremtidsfilm, og har man set ”Minority Raport” af Steven Spielberg, så er det også nogenlunde samme teknologi, BMW netop har præsenteret.

Selvom det kunne lyde som en overflødig feature, så har det nye system ifølge BMW den fordel, at billsten ikke længere bliver nødt til at læne sig frem i sædet for at nå touchscreenen, og på den måde kan koncentrere sig om at køre bil. Og så slipper man desuden for at sætte fedtfingre på skærmen.

Det nye system er næste generation af BMW’s iDrive kontrolsystem, som første gang så lyset i 2001, og siden er blevet implementeret i over to millioner biler verden over.

Men i fremtiden behøver man ikke mere end at vrikke med fingrene for at se bilens dæktryk, slå GPS’en til eller skifte sang på anlægget. Men hvis man ikke lige er til denne science fictions-lignende form for betjening, forsikrer BMW, at skærmen også fungerer som en almindelig touchscreen, man bare kan trykke løs på.   

Se også: Kunne ikke finde bilen: Nu kan han se frem til en kæmpe regning

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere