Splinternyt rally-ikon fra 1992

Nu kan du blive ejer af en 'splinterny' Lancia Delta Integrale fra 1992 – med kun 50 km på tælleren

Integrale er en vigtig model i rallyhistorien med fem verdensmesterskaber på samvittigheden. Netop dette eksemplar står som nyt med kun 50 km på tælleren. (Foto: PR)
Integrale er en vigtig model i rallyhistorien med fem verdensmesterskaber på samvittigheden. Netop dette eksemplar står som nyt med kun 50 km på tælleren. (Foto: PR)

Vi skriver fra tid til anden om specielle biler, som dukker frem af en tidskapsel, hvor de har stået uberørt, som de forlod fabrikken. Her er en af de helt specielle. Det er en Lancia Delta Integrale Evoluzione, og ovenikøbet i en særlig Martini-hvid specialudgave, som kun er produceret i 400 eksemplarer i alt. Alt er helt, som da bilen forlod fabrikken i 1992, for denne Integrale har kun kørt sølle 50 km, før den kom i opbevaring hos den nuværende ejer, som har haft den i 22 år.

Se også: Monte Carlo: Ni-dobbelt verdensmester vender tilbage til psykopaternes legeplads

50 km - den er god nok. (Foto: PR)
50 km - den er god nok. (Foto: PR)

Nu bliver bilen sat til salg på auktion til en pris mellem 895.000 og 1.095.000 kr. – selvfølgelig uden danske plader. Det er altså en heftig pris for en lille italiensk hatchback. Men en Integrale er ikke hvem som helst. Faktisk har modellen hele fem verdensmesterskaber i rally på samvittigheden, og det mærkes også i gadeversionen. Evoluzione I var nemlig den sidste homologeringsbil, som Lancia var tvunget til at bygge, for at kunne deltage i rally.

Kabinen står som, da den rullede fra fabrikken i Italien i 1992. (Foto: PR)
Kabinen står som, da den rullede fra fabrikken i Italien i 1992. (Foto: PR)

Evoluzione
Evoluzione I blev kun bygget i 1991 og 1992, og sammenlignet med tidligere udgaver havde den fået bredere sporvidde foran og bagved for at gøre den endnu mere styrevillig. Det betød også, at man var tvunget til at udbygge skærmene for at få plads til hjulene, og det er med til at give  Evoluzione-udgaven sit potente rally-look. Denne særlige bil har tilmed Martini-striberne, som hylder rally-bilerne, som vandt med farverne fra den italienske vermut-drink.

Se også: Tidskapslen: Super-Corvette fra 1990 har kun kørt 204 km

Under hjelmen med de vandrette gæller ligger en 2-liters turbomotor, som blev opgraderet fra 200 hk til at yde 210 hk. Det gjorde Evoluzione I i stand til at sprinte fra 0 til 100 km/t på blot 5,7 sekunder. Historien går på, at de få opdateringer gjorde Evoluzione I fem procent hurtigere på rallyprøver.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere