Stamfar til 911: Historisk Porsche skal på auktion

Porsche Type 64 blev bygget til racerløb og endte med at blive forfader til Porsches første biler

Racerløbet, som Type 64 blev bygget til, blev aldrig til noget, for krigen brød ud kort før løbet. Foto: RM Sotheby's
Racerløbet, som Type 64 blev bygget til, blev aldrig til noget, for krigen brød ud kort før løbet. Foto: RM Sotheby's

Hvad gør man, når man lige har bygget et vidtstrakt motorvejsnet, har verdensherredømme-ambitioner og et ønske om at promovere sine teknologiske landvindinger for andre magthavere?

I 1930'ernes Tyskland var svaret at afholde et racerløb fra Berlin til Rom og deltage med en helt særlig bil. Den blev Ferdinand Porsche - manden bag folkevognsboblens forfader, KdF-wagen - sat til at bygge, og resultatet fik navnet Type 64.

Det var en strømlinet racerbil med samme motor som KdF-wagen, men med et chassis og aluminiumskarrosseri, der blev bygget med teknologi fra landets hurtigtvoksende luftfartsindustri.

Krigens udbrud betød, at Type 64 aldrig kom til at reklamere for Tyskland på de nylagte motorveje. Til gengæld blev den en vigtig inspirationskilde til de første biler, der bar Porsche-navnet. Og nu skal det eneste eksemplar af Type 64, der overlevede krigen, under hammeren hos RM Sotheby's.

Det skriver auktionshuset i et salgsopslag, som mediet The Drive har omtalt.

Stamfar til kendte modeller
Bilen skal sælges 17. august på en stor auktion i Monterey, men RM Sotheby's røber ikke, hvad den vurderes til at indbringe. At dømme efter bilens historie kræver det med stor sandsynlighed en tyk tegnebog at tage bilen med hjem.

Den auktionsmodne Type 64 er den sidste af i alt tre producerede eksemplarer, og den blev bygget på chassiset fra den første model, der forulykkede. Ifølge The Drive er den drevet frem af en motor på 1,1 liter, der med sine 50 hestekræfter var i stand til at give bilen en topfart på knap 160 km/t., da den var ny.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: RM Sotheby's
Foto: RM Sotheby's

Foto: RM Sotheby's
Foto: RM Sotheby's

Da tiden ikke var til racerløb, tog Porsche-familien i stedet bilen med til Østrig, hvor de ifølge auktionshuset brugte den i udviklingen af Porsche 356. Det er angiveligt Ferdinand Porsches søn, Ferry Porsche, der har sat 'Porsche'-navnet på bilens front - en detalje, bilen ikke havde, da den var ny.

- Uden Type 64 ville der ikke være nogen Porsche 356, 550 eller 911, siger Marcus Görig, der er bilspecialist hos RM Sotheby's, i bilens salgsopslag. Han tilføjer:

- Det her er Porsches oprindelseshistorie. Bilen, der fødte virksomhedens legende. Den tilbyder samlere det, der sandsynligvis er en enestående chance for at sidde i samme sæde som Ferdinand og Ferry Porsche.

Se også: Filmbiler ædt af flammerne

Kørte ræs i 1950'erne
Historien om den sidste Type 64 ender ikke med udviklingen af Porsche 356. For nogle år senere gjorde en italiener ved navn Battista Farina det til sin opgave at restaurere bilen.

Enkelte vil muligvis genkende navnet, for Battista var manden bag Pininfarina - en vognmager og designvirksomhed, der gennem tiden har tegnet stregerne til nogle af verdens smukkeste biler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: RM Sotheby's
Foto: RM Sotheby's

Herefter fik Type 64 endelig sit hurtigtgående formål opfyldt. En østrigsk racerkører købte bilen og brugte den i konkurrencer hele vejen op gennem 1950'erne.

Racerkøreren beholdt bilen helt frem til sin død i 1995, og auktionshuset lover, at den siden er blevet holdt helt original. Den heldige vinder, der ender med at tage bilen med hjem fra Monterey i august, får endda en hel del originale dele med til sin nyerhvervelse.

Se også: Mr. Beans anonyme motorvejsmissil skal på auktion

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere