Størst forventning til hybriden

Opel er nu klar med de danske priser på den nye Astra. Særligt én udgave har de store forventninger til

Den nye Opel Astra kommer til Danmark til marts næste år. Foto: Opel
Den nye Opel Astra kommer til Danmark til marts næste år. Foto: Opel
Følg Biler

Bilmodellen Opel Astra har i hele modellens levetid været en populær størrelse blandt de danske forbrugere.

Nu er en ny generation Astra på vej, og modellen kommer til landet i marts næste år. Den nye Opel Astra kommer både som benzin- og dieselbil, ligesom den også kommer som plug-in hybrid og senere som ren elbil.

Opel Danmark har offentliggjort de danske priser på Astraen, og modellen kommer til en startpris på 229.990 kr. Den pris vil gælde for den billigste version med forbrændingsmotor, som først kommer til landet senere på året.

I første omgang vil Opel nemlig fokusere på at introducere plug-in hybridudgaven, som de forventer vil stå for omkring 90 procent af det samlede Astra-salg herhjemme.

- Den nye Astra er afsindig vigtig for os. Den er det nyeste skud på Opel-stammen og dermed personificeringen af 'Det Nye Opel' her og nu, siger Jonas Stauholm fra Opel Danmark i en pressemeddelelse med henvisning til Opels nye strategi om 'Det Nye Opel,' hvor fokus er på at give modelprogrammet et kvalitetsløft.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I første omgang kommer Astra som fem-dørs model. Senere følger en stationcarudgave. Foto: Opel
I første omgang kommer Astra som fem-dørs model. Senere følger en stationcarudgave. Foto: Opel
 

Ni ud af ti danskere, der vælger at købe den nye Astra, forventes altså at gå efter plug-in hybriden, og her får man en forhjulstrukket bil med med automatgear og en 1,6 liters turbomotor med 150 hestekræfter samt en elmotor på 110 hestekræfter. Det giver en samlet systemydelse på 180 hestekræfter.

Modellen kan fås i fire forskellige udstyrsvarianter, og den billigste lander i Danmark til en pris fra 289.990 kr.

I andet halvår af 2022 kommer stationcarudgaven af Opel Astra, og i 2023 introduceres den fuldt elektriske Astra-e.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.