Storby vil forbyde både benzin- og dieselbiler

I 2030 skal man køre el- eller brintbil, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at køre ind i Amsterdam

Allerede næste år vil Amsterdam forbyde dieselbiler fra før 2005 at køre ind i byen. Foto: Colourbox
Allerede næste år vil Amsterdam forbyde dieselbiler fra før 2005 at køre ind i byen. Foto: Colourbox

Har din bil et udstødningsrør, der udleder andet end vand? Så har du 11 år til at skifte til et renere alternativ, hvis du stadig vil have mulighed for at køre ind i Amsterdam.

Bystyret i den hollandske storby har besluttet at arbejde for en fuldstændig udelukkelse af benzin- og dieseldrevne biler fra 2030. Herefter vil det ifølge nyhedsbureauet Reuters kun være tilladt at køre ind til byen i en forureningsfri bil, der eksempelvis kører på el eller brint.

Håbet er, at man på denne måde kan sænke byens forureningsniveau, der i øjeblikket ligger over det tilladte indenfor EU.

Se også: Den ene Volvo til den anden: - Det er glat!

Dieselforbud næste år
Forureningsproblemet i Amsterdam ligner det, som flere tyske byer i øjeblikket kæmper med.

Hvis ikke byerne gør noget ved de skadelige partikler i luften, risikerer de store bøder fra EU, og derfor har Amsterdam i lighed med byer som Hamborg, Stuttgart og Frankfurt valgt at forbyde ældre dieselbiler langt før 2030.

Allerede næste år vil det ifølge Reuters blive forbudt at køre ind i den hollandske storby i en dieselbil fra før 2005. Og kravene til byens biler vil herefter blive gradvist strengere.

Er man den heldige ejer af en nyere og mere miljøvenlig bil, er det dog ikke ensbetydende med, at man kan køre til Amsterdam uden at mærke bystyrets miljøbevidste bestræbelser. Sidste år hævede man nemlig timeprisen for at parkere fra 37 til 56 kroner.

Det betyder med lidt hurtig hovedregning, at seks timers shopping i bymidten vil koste 336 kroner i parkering. I København ville samme aktivitet koste 216 kroner, hvis man parkere i den dyreste zone.

Se også: Storby vil have bilerne ud: Så meget skal parkering koste

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere