Storsælger elbiler: Nu vil de være førende inden for dette

Renault vil være førende inden for brintteknologi til varebiler

Renault blev i 2020 det mærke, der solgte flest elbiler på europæisk plan, og Renault har tidligere offentliggjort planer om at satse på elbiler.

Men nu afslører franskmændene, at de også har store planer, når det kommer til brintbiler.

Således har Groupe Renault indgået et samarbejde med Plug Power Inc., og det er målet, at det nye samarbejde skal gøre parterne til tunge spillere på det europæiske marked indenfor biler drevet af brændselsceller.

Her er den mest solgte elbil i Europa i 2020. Foto: Renault Biler Europæerne elsker denne elbil: Salget eksploderede

Vil være førende
Konkret er målet for samarbejdet at sætte sig på 30 procent af markedet for brintdrevne små og mellemstore varebiler i den såkaldte LCV-klasse.

I første omgang vil fokus være på de store varebiler som f.eks. Renault Master og Trafic. Produktionen vil også være et samarbejde med allerede eksisterende Renault-fabrikker, og så vil man også oprette en produktion af brændselsceller i Frankrig, der bygges til Renaults platforme. Man starter allerede i første halvdel med af 2021 med produktion af en mindre flåde af biler, der drives af brændselscelle teknologi

- Dette joint-venture projekt passer ind i vores strategi, hvor vi tilbyder brintløsninger til LCV-markedet. Med dette projekt er det vores ambition at positionere Frankrig som igangsætter af en industriel, teknisk og kommerciel udvikling af denne nøgleteknologi. Vi ønsker dermed at styrke vores fortsatte lederskab i Europa på LCV-området, da vi som mål har at blive førende i Europa indenfor brændselscelle teknologi, siger Luca de Meo, adm. direktør i Groupe Renault.

Et nyt samarbejde mellem Lada og Dacia skal blandt andet kastet SUV'er i C-segmentet af sig: Foto: Dacia Biler Discountmærke vil sælge flere biler: Se deres nye våben

5 kommentarer
Vis kommentarer