Stort prisfald på Teslaer efter butikslukninger

Internethandel skal sænke prisen på Teslas Model 3, siger selskabets stifter og leder, Elon Musk

Nedsættelsen af salgsprisen har i årevis været et mål for Tesla. Men den nye salgsstrategi kommer som en overraskelse for mange. Den skal sænke prisen på Model 3, som i sin tid blev præsenteret med pomp og pragt.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Prisen på en Tesla er faldet over natten.

- Model 3 falder 25.000 kroner, mens S og X falder mellem 100.000 kroner og over 500.000 kroner, skriver Ekstra Bladets læser Claes i en mail.

Årsagen er, at den amerikanske elbilproducent Tesla lukker mange butikker og fremover kun vil sælge biler på internettet.

- Det er formålet at bringe omkostningerne ned og sænke prisen på Model 3, siger selskabets stifter og leder, Elon Musk.

Han siger, at Teslas Model 3 er til salg nu og kan købes i USA fra 35.000 dollars (omkring 230.000 kroner).

I Danmark koster Teslas mindste model nu fra 438.154 kroner mod 470.004 kroner for bare et par dage siden. Hvad prisfaldet betyder for de kunder, der har betalt den fulde pris og modtager de første danske eksemplarer af Model 3 i denne måned, vides endnu ikke.

At dømme efter de informationer, Ekstra Bladets læsere har tippet avisen om, er prisen for en Tesla Model S med 632 km rækkevidde faldet fra 1.368.470 til 757.684 kroner.

Polestar 2 vil få en startpris på 40.000 euro i Europa, men vil dog ikke blive solgt i Danmark lige foreløbig. Foto: Polestar Biler - 28. feb. 2019 - kl. 10:26 Bider Tesla i haserne: Svenskerne klar med ny elbil

Ikke været tilgængelig før nu
Selskabet har længe lovet en version af bilen til det brede marked i dette prislag, men den har ikke været tilgængelig før nu.

- Vi skriver 2019. Folk ønsker at købe ind på nettet, siger Musk, som dog gør det klart, at det har været en vanskelig beslutning at træffe.

Netsalget skal også gøre det muligt at skære priserne ned på andre Tesla-modeller med seks procent i gennemsnit.

Tesla siger samtidig, at servicesystemet skal styrkes.

Nedsættelsen af salgsprisen har i årevis været et mål for Tesla. Men den nye salgsstrategi kommer som en overraskelse for mange.

Beslutningen om at flytte salget af biler online ventes at tirre de i forvejen oprørte bilforhandlere, der i snart et årti har bekæmpet Teslas direkte salg til kunderne.

Tesla havde med sidste års udgang 378 butikker globalt, hvoraf en del kommer til at lukke, og det vil ifølge Elon Musk resultere i et ukendt antal fyringer.

350 km rækkevidde
Beslutningen om at bringe omkostningerne ned ved butikslukninger kommer, efter at Tesla tidligere i år varslede nedlægning af 3150 stillinger.

'Standardversionen' af Model 3 kan køre 350 kilometer, før batterierne skal genoplades. Den kan ifølge selskabet køre 208 kilometer i timen.

Den 47-årige Musk har vakt furore på aktiemarkedet flere gange i denne uge, fordi han igen har kommunikeret på Twitter på en måde, der løftede kursen på aktien i den amerikanske elbilproducent.

Se også: Tweet skaber igen problemer for Tesla-ejer

Musk risikerer derfor at blive dømt for at have udvist foragt for retten. Sidste år indgik han et forlig med myndighederne om ikke at udsende beskeder på det sociale medie, som ikke på forhånd er godkendt. Sagen kan koste Musk hans stilling i Tesla.

Musk leder også den amerikanske raketvirksomhed SpaceX, som han stiftede i 2002.

197 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere