Subaru's rallyjern – 0 til 100 på kun to sekunder!

Subaru vil dominere ekstremsporten rallycross med ny WRX STI med 588 hk

Fra 0 til 100 på lidt over 2 sekunder – så hård er Subaru's nye rallycross-jern. (Foto: PR)
Fra 0 til 100 på lidt over 2 sekunder – så hård er Subaru's nye rallycross-jern. (Foto: PR)

Hvis du ikke kender rallycross, så gør dig selv den tjeneste at tjekke det ud. Det er endnu mere potent end almindelige rally, bilerne er endnu vildere, og så køres der på relativt små baner, så du kan overskue hele løbet. Subaru er med sine rallyrødder selvfølgelig interesseret i at klare sig godt her også, derfor har man netop præsenteret en ny version af WRX STI. Den har fået tilnavnet VT15x, og den skal deltage i X Games Rallycross og Red Bull Global Rallycross.

Se også: Test: Boxer-kampen

Bilen er udviklet af Subaru's amerikanske rallyteam sammen med Vermont SportsCar og er i virkeligheden tredje rallycross-version af en bil, som er baseret på den almindelige STI. Men Teamchef Lance Smith for Vermont SportsCar lover, at den nye udgave er speciel.

- VT15x er nærmest kun ny teknologi. Denne bil er en revolution, ikke bare en evolution.

Svine-hurtig
Den almindelige WRX STI er ikke sløv, og med 300 hk klarer den 0 til 100 km/t på bare 5,2 sekunder. Men det er ikke godt nok til rallycross, så VT15x er svinehurtig. Motoren er en 2-liters firecylindret boxermotor, der yder utrolige 588 hk. Den er koblet sammen med en sekventiel 6-trins gearkasse fra Sadev og firehjulstræk. Derfor er det muligt at klare 0 til 60 mph på blot to sekunder. 60 mph svarer altså til 96,56 km/t, så 100 km/t er nok klaret på 2,2 sekunder – vanvittig hurtigt.

Se også: De vildeste biler fra SEMA 2014

Den nye model har fået optimeret vægtbalancen, tyngdepunktet, affjedringens geometri og aerodynamik, som udover de mange nye kræfter gør VT15x endnu hurtigere på banen.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere