Svensk firma har fundet løsningen, der gør Tesla endnu grønnere

Det er angiveligt lykkedes svenske The New Aero at mindske luftmodstanden i en Tesla Model S med lige under 10 procent

De originale Turbine-fælge på Tesla Model S ser godt ud, men det koster på miljøbarometeret. Foto: Richard Vogel/AP/Ritzau Scanpix
De originale Turbine-fælge på Tesla Model S ser godt ud, men det koster på miljøbarometeret. Foto: Richard Vogel/AP/Ritzau Scanpix

Miljøbevidste Tesla-ejere, der synes en rækkevidde på op til 632 kilometer lyder lige skrabet nok, kan inden længe gøre deres grønne luksusvogn en tand mere miljøvenlig.

Svenske The New Aero har nemlig udviklet et nyt sæt fælge til Tesla Model S, der angiveligt kan reducere luftmodstanden med lige knap 10 procent i forhold til de originale Turbine-fælge. Det skriver norske Motor.

Hvad det kommer til at betyde for bilens rækkevidde i virkeligheden er endnu ikke meldt ud, men ifølge Exa, der udvikler simuleringsprogrammer, reduceres energiforbruget med knap fem procent, når bilen kører 80 km/t.

The New Aero har endnu ikke offentliggjort billeder af fælgene, men ikke desto mindre forventer man allerede at begynde leveringen af de nye fælge i juni.

Foto: Jakob Jørgensen Biler - 1. maj. 2018 - kl. 06:48 Bilgigant indrømmer: Vi er magtesløse mod tyve

Tesla har prøvet
Til at begynde med vil en italiensk fælgproducent producere 200 eksemplarer af fælgen i aluminium, og det er ingen hemmelighed, at det bliver dyrt at få dem monteret på sin Tesla. Prisen kommer angiveligt til at ligge omkring 8.500 kroner per styk - eller lidt under hvad en dansk husstand i gennemsnit betaler for et års forbrug af el.

De første 200 eksemplarer er lavet til Tesla Model S, men hvis salget går godt, planlægger The New Aero at udvide kataloget med fælge til den store Model X og den kommende Model 3.

Ideen med aerodynamiske Tesla-fælge er ikke ny, og Tesla har tidligere selv tilbudt særlige fælge netop til Model S. Efterspørgslen var dog ifølge Motor så lav, at den amerikanske bilproducent til sidst droppede dem.

Tesla har dog ikke droppet ideen, og den kommende Model 3 har aerodynamiske hjulkapsler som standardudstyr. 

Se også: Svenskerne støder til: Så mange elbiler vil Volvo sælge

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere