Sverige er tossede med stærekasser: I Danmark bliver de smadret

De svenske myndigheder har besluttet at udvide bestanden af ATK-standere langs de svenske veje

De seneste tre år har Sverige opsat omkring 500 stærekasser over hele landet. Ligesom i Danmark møder bilisterne først et advarselssskilt, inden de når frem til kameraet. Foto: Vejdirektoratet
De seneste tre år har Sverige opsat omkring 500 stærekasser over hele landet. Ligesom i Danmark møder bilisterne først et advarselssskilt, inden de når frem til kameraet. Foto: Vejdirektoratet

Du har måske set dem: De nye ATK-standere, der er ved at blive opsat, aktiveret og i nogle tilfælde repareret efter hærværk 11 steder i landet.

Stærekasserne, som de også hedder, er et forholdsvis nyt fænomen herhjemme, og Vejdirektoratet har store forventninger til dem - hvilket muligvis kan skyldes de positive erfaringer fra Sverige. Her er man tilsyneladende så tilfreds med systemet, at over 1600 standere ikke længere er nok.

De svenske myndigheder har derfor besluttet at udvide bestanden med hele 55 nye stærekasser langs de svenske veje. Det skriver Teknikens Värld.

Trafikverket: Redder 20 liv om året
Sveriges areal er næsten 10 gange større end Danmarks, så sammenligningen kan måske synes urimelig. Men kigger man på antallet af standere i forhold til landenes areal, er forskellen alligevel slående. I Sverige er der én stander per 272 kvadratkilometer, mens tallet hedder 2146,2 i Danmark.

Man skal med andre ord bevæge sig en del længere for at møde en stander i Danmark, set i forhold til Sverige.

I lighed med herhjemme bliver de svenske stærekasser placeret på de strækninger, hvor myndighederne vurderer, at der er problemer med for høj fart eller stor risiko for uheld. Og spørger man de svenske myndigheder, så virker de.

- Vejsikkerhedskameraer redder omkring 20 liv og mere end 70 mennesker om året fra at blive alvorligt kvæstede i trafikken. Vi ønsker ikke at tage nogen for hastighedsovertrædelser, men vi gør alt, hvad vi kan, for at mennesker ikke skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken, siger Gabriella Gulliksson fra Trafikverket til Teknikens Värld.

Se også: Yippee-Ki-Yay: Nu kan Die Hard-stjernens vilde pickup blive din

10 nye stærekasser i Skåne
Ifølge mediet er antallet af svenske stærekasser steget med omkring 500 de seneste tre år. De 55 nye kameraer vil blive spredt ud over landet, og 10 af dem vil blive opsat i Skåne - på Riksväg 24 og 19.

Herunder kan du se, hvor du i nær fremtid vil kunne møde en stærekasse på danske veje:

Danske stærekasser

I løbet af efteråret vil Vejdirektoratet aktivere stærekasser på følgende strækninger:

Jylland
Esbjerg: Tjæreborgvej
Ringkøbing: Herningvej
Nykøbing Mors: Vilsundvej
Riskov: Grenåvej
Hjørring: Sæbyvej
Aabybro: Aalborgvej

Fyn:
Odense: Bogensevej

Sjælland/Lolland-Falster:
Albertslund: Roskildevej
Måløv: Måløv Byvej
Slagelse: Slagelse Landevej
Nykøbing Falster: Gaabensevej

Se også: Bilgigant klar med ny mini-pickup med én snedig detalje

122 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere