Tårnhøje benzinpriser: Sådan får du mere ud af de dyre dråber

Du kan selv gøre et par ting for at sænke benzinforbruget i din bil

Følg Biler

Der har været rekordhøje benzinpriser ved de danske tankstationer hen over de seneste par uger. Dermed bliver det dyrere at køre rundt i benzinbilen, men faktisk er der måder, hvorpå du kan spare på de dyre dråber - uden at gå alt for meget på kompromis med komforten.

Og det kan være en god idé at øve sig i at spare på dråberne, for der er ikke umiddelbart udsigt til, at priserne på brændstof falder.

Hos Applus Bilsyn har de set på, hvordan man kan holde bilens brændstofbrug nede.

- Et af de mest effektive steder at spare på brændstoffet er ved at skrue ned for varmen i bilen. Skipper man varme i sæderne, ruder, sidespejle mv. og slukker for sin aircondition, så forbrænder en gennemsnitsbil på 8-10 år omkring 10-20 procent mindre. For nye modeller er tallet mindre, siger Paul Christensen, som er chef for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn, i en pressemeddelelse.

- Noget tilsvarende ser man, hvis man sløjfer en tagboks eller cykelholder på grund af lavere vindmodstand. Herudover kører biler, som løbende vedligeholdes og f.eks. får udskiftet olie- og luftfilter og pumpet dækkene, også længere på literen, siger han.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Det skal du gøre

Sådan får du bilen til at køre længere på literen

- Undgå al unødvendig opvarmning af bilen. Skru ned for din aircondition

- Tjek bilens dæktryk

- Skift filtre og brug den korrekte motorolie

- Overvej hvor og hvornår du køber brændstof. Undgå eksempelvis tankstationer nær motorvejen, som ofte er blandt de dyreste

- Skip et gear og hurtige accelerationer

Kilde: Applus Bilsyn

Kører man med tagboks øger det ifølge Super Dæk Service brændstofforbruget op til 10-20 procent.

For cykelholder og cykler betyder det 10-15 procent øget brændstofforbrug. Aircondition sluger normalt mellem 0,1-1 liter brændstof pr. 100 km. Bilradioen koster et merforbrug på mellem 0,06-0,21 liter pr. 100 km. Kørsel med et for lavt dæktryk på 0,5 bar betyder 2-3 procent større benzinforbrug.

Vil du se, hvordan du billigst tanker benzin, så er der gode råd her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby