Annonce:
Annonce:

Tæt trafik i efterårsferien: Én dag byder på særligt lange køer

Vejdirektoratet forventer, at der kommer stort pres på vejene, når mange familier kører på efterårsferie

Mange danskere forventes at køre på efterårsferie fredag og lørdag. Foto: Tobias Nicolai
Mange danskere forventes at køre på efterårsferie fredag og lørdag. Foto: Tobias Nicolai
Annonce:
Følg Biler

Når klokken på landets skoler ringer ud efter sidste time fredag, så betyder det efterårsferie for tusindvis af danske børnefamilier.

Og det skaber pres på vejene, lyder det fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Efterårsferien skaber traditionelt tæt trafik ved de større byer og på E20 Fynske Motorvej, når familierne kører på efterårsferie.

Vejdirektoratet anbefaler, at bilister så vidt muligt holder sig fra vejene fredag eftermiddag i tidsrummet kl. 14.00-18.00.

Værst ser det dog ud lørdag 16. oktober, der forventes at blive feriens største rejsedag.

- Kør så vidt muligt udenfor tidsrummet 11.00-14.00, anbefaler Vejdirektoratet.

Ikke kun dårligt nyt
Især må bilister forvente tæt trafik og forlænget rejsetid på Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, E45 Østjyske Motorvej ved Kolding samt på ruterne til de større sommerhusområder.

- Feriens hjemrejsetrafik vil hovedsageligt finde sted lørdag den 23. oktober, hvor trafikanterne må påregne tæt trafik og risiko for mindre kødannelser på motorvejene omkring Kolding og på den vestlige del af Fynske Motorvej.

Der er dog også en god nyhed til landets pendlere.

Vejdirektoratet forventer nemlig, at der vil være færre biler på vejene og mindre trafik i myldretiden i de resterende dage af efterårsferien - altså fra søndag til fredag.

- Det betyder kortere rejsetid end sædvanligt på disse dage, oplyser Vejdirektoratet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: