Tesla bedt om at tilbagekalde 158.000 biler

Den amerikanske elbilproducent er amerikanske myndigheder blevet bedt om at tilbagekalde 158.000 biler

Amerikanske myndigheder vil have Tesla til at tilbagekalde 158.000 biler. Foto: Colourbox
Amerikanske myndigheder vil have Tesla til at tilbagekalde 158.000 biler. Foto: Colourbox

Den amerikanske trafikmyndighed National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) har i en officiel henvendelse bedt elbilproducenten Tesla tilbagekalde 158.000 eksemplarer af Model S og Model X på grund af en potentiel fejl på en chip, som bruges i bilernes touchskærme, som i sidste ende ifølge myndigheden kan betyde risiko for flere uheld.

Det skriver BBC.

Problemet drejer sig om de MCU'er, som bruges i bilernes skærme, kan sætte ud, hvorfor skærmene går i sort, og i en Tesla betyder det, at flere vigtige funktioner kan være umuligt at tilgå.

NHTSA sendte et officielt brev til Tesla, hvori myndigheden efterspørger tilbagekaldelsen af bilerne bygget mellem 2012 og 2018. Tesla har indtil 27. januar til at besvare henvendelsen.

Tesla har gennemført en række online opdateringer for at få løst nogle af problemerne, men NHTSA mener ikke, at opdateringerne er tilstrækkelige for at adressere bekymringerne, og derfor efterspørger myndigheden en decideret tilbagekaldelse.

Rammer flere funktioner
Bekymringerne går på, at en sort skærm kan relatere sig til sikkerheden i bilerne, fordi man så blandt andet ikke kan benytte bakkameraet og funktioner som aircondition og varme i ruderne, ligesom flere af funktionerne relateret til autopiloten potentielt heller ikke kan bruges.

I NHTSA's brev beder myndigheden Tesla om at 'indlede en tilbagekaldelse for at underrette alle ejere, købere og forhandlere af de pågældende køretøjer om denne sikkerhedsdefekt og tilbyde en løsning'.

Til Ekstra Bladet oplyser Maria Lantz, som er pressechef for Tesla i Danmark, Sverige og Finland, at Tesla i USA vil besvare henvendelsen fra NHTSA inden fristen 27. januar, og at elbilproducenten derfor ikke kan sige noget inden da. Dermed må vi vente med at få svar på, om NHTSA's henvendelse reelt ender i en tilbagekaldelse fra Tesla.

I fjor valgte Tesla at forlænge garantien på visse udgaver af netop Model S og Model X bygget før marts 2018, og som er udstyret med et MCU-enhed kaldet 8GB eMMC, fordi enheden kunne fejle på grund af slid, hvilket ville resultere i sort skærm.

I den forbindelse understregede Tesla, at det er sikkert at køre videre i sin bil trods fejlen.

Den udvidede garanti gælder otte år eller op til 160.000 kilometer og gælder cirka 3900 Model S og godt 200 Model X i Danmark.

Næsten 4000 danske Tesla Model S-ejere står til at få udvidet garantien på deres bil. Foto: Colourbox Biler Tesla indrømmer fejl: Nu udvider de garantien

149 kommentarer
Vis kommentarer