Tesla bygger verdens største batteri

Bilfirmaet vil bygge et batteri, der skal holde mere end 2500 husstande kørende med strøm

Teslas CEO, Elon Musk, under lanceringen af bilen Model X. Foto: AP
Teslas CEO, Elon Musk, under lanceringen af bilen Model X. Foto: AP

Batteriteknologien har efterhånden nået helt nye højder, og især Tesla er kendt for at lave batterier, der kan holde deres elbiler kørende i flere hundrede kilometer.

Men nu går de ind på nyt territorium.

Tesla skal nemlig bygge et lithium-ion batteri, der kan rumme nok energi til at holde 2500 husstande kørende i et døgn i tilfælde af et strømsvigt.

Batteriet, der vil kunne oplade 1000 Teslaer, bliver det største batteri af sin slags i verden.

Det skriver firmaet i deres nyeste blogindlæg.

Undgå strømsvigt
Tesla har fået ordren, fordi Los Angeles står i en situation, hvor de ikke har nok energi til at holde hele byen kørende i de travleste tidspunkter af dagen, efter at byen blev ramt af et katastrofalt gasudslip.

Dette bliver især et problem til vinter, hvor byens beboere kommer til at kræve mere af byens elnetværk, og derfor skal det gå stærkt med at producere den kæmpestore batteriløsning, der kan 'gemme' strømmen på tidspunkter, hvor der ikke er et stort behov.

Teslas mener selv, at de kan have det hele udviklet og klart på bare tre måneder, takket være deres nye kæmpefabrik.

Det er en del hurtigere levering, end man får på deres biler, hvor ejerne efterhånden må være vant til at vente i flere år på deres nye køretøj.

Teslaen har de berømte mågevinger. Foto: Bilbasen Biler Se prisen: Første brugte Tesla Model X sat til salg

Mere end bare biler
Det er med batteriløsninger som denne, Tesla viser, at de er mere end bare et bilfirma.

Det er en del af topchef Elon Musks såkaldte 'masterplan', at firmaet skal være med til at bygge miljøvenlige energiløsninger til både private hjem og i større skalaer. Og det kan man da sige, at de er nu.

Den store 'powerbank' vil blive placeret cirka 40 kilometer syd for Los Angeles.

Enhedslisten vil have danskerne til at købe elbiler. Foto: Casper Dalhoff/Polfoto Biler Politisk forslag: Højere benzinpriser skal finansiere nyt tiltag

38 kommentarer
Vis kommentarer