Annonce:
Annonce:

Tesla kan snart åbne ladenetværk for andre elbiler

Ladestanderne fra Tesla har hidtil kun været for mærkets egne biler, men det kan ændre sig senere i år

Supercharger-netværket er kendt for sin evne til at lade Tesla-modellernes batterier særdeles hurtigt. Arkivfoto: Thomas Peter/Reuters
Supercharger-netværket er kendt for sin evne til at lade Tesla-modellernes batterier særdeles hurtigt. Arkivfoto: Thomas Peter/Reuters
Annonce:
Følg Biler

Knap 25.000. Så mange ladestik har Tesla-ejere indtil nu haft eksklusiv adgang til på verdensplan. Og de har længe været blandt de hurtigste på markedet.

De seneste år har Teslas rolle dog ændret sig. Den amerikanske elbilproducent er ikke længere ene om at bygge biler med lang rækkevidde og brug for hurtig opladning, for mange andre mærker har budt sig til med kompetente konkurrenter.

Disse biler vil Teslas direktør Elon Musk nu tilsyneladende have fat i. Det skriver Autocar.

I et tweet skriver direktøren, at Tesla senere på året vil begynde at åbne sit netværk af ladestandere for elbiler fra andre producenter. Og i et svar til en af sine følgere uddyber han senere, at det på sigt er meningen at åbne Supercharger-netværket i alle de lande, de i øjeblikket står i.

Annonce:

Flere muligheder for hurtigladning
Hvis man skal tro tweetet, er der altså også lagt op til, at elbiler fra andre mærker skal kunne lade på de i alt 19 Tesla-stationer, der enten er i brug eller er på vej herhjemme.

Det er dog vigtigt at læse indlæggene på Elon Musks Twitter-konto med en vis grad af sund skepsis. Han er kendt for at annoncere selv meget store nyheder på mediet, men er også blevet dømt for at vildlede Teslas investorer med et tweet.

Hvis ambitionerne er ægte, kan danske ejere af elbiler fra Teslas konkurrenter se frem til at få en del flere muligheder for at hurtiglade. Teslas nyeste ladestander, V3, kan lade med en effekt på 250 kW, hvilket i øjeblikket kun overgås af Ionity-ladernes 350 kW.

Ifølge Tesla selv gør de mange kW i V3-laderen det muligt at ‘tanke’ 75 miles på en Tesla Model 3 på fem minutter.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: