Tesla tilbagekalder 123.000 biler på grund af rustproblemer

Elbilproducenten understreger, at problemer med styresystemet ikke har resulteret i uheld på vejene

Få sagen kort her (Video: CrowdSpark)

Den amerikanske elbilproducent Tesla tilbagekalder 123.000 biler af typen Model S, der er produceret før april 2016.

Det sker for at reparere et problem med styresystemet, hvor flere bolte risikerer at ruste, meddeler Tesla torsdag.

Selskabet understreger, at problemet ikke har resulteret i nogen ulykker, og at tilbagekaldelsen vil ske til mindst muligt besvær for kunderne.

Boltene, der er lavet af den tyske leverandør Bosch, kan begynde at ruste, når de kommer i kontakt med vejsalt i kolde temperaturer.

Flere Tesla-kunder har klaget over problemerne på onlinefora.

Se også: Myndighederne finder fejl på fejl: Nu må Tesla bremse sine leveringer

Se også: Kører du i en ny bil? Så tænk dig om, før du tager mobilen med

- Vi har observeret udbredt rust i bolte i servostyringen. Dog kun i meget kolde klimaer - især hvor der jævnligt bruges calcium- eller magnesium-vejsalt i stedet for natriumklorid (bordsalt), skriver Tesla i en mail til kunderne.

Hvis boltene ruster og sætter servostyringen ud af spil, vil kunderne stadig kunne styre bilen. Det vil blot kræve flere kræfter af føreren, meddeler Tesla.

Det vil tage omkring en time at udskifte boltene på et af Teslas servicecentre, oplyser selskabet.

223 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere