Tesla tilbagekalder 16.000 biler: Bolte kan ruste

Tesla tilbagekalder 16.000 elbiler på grund af potentiel fejl på bilernes servostyring

Et problem med rust på flere aluminiumsbolte kan give udfordringer med servostyringen på visse eksemplarer af Tesla Model X. Foto: Tesla
Et problem med rust på flere aluminiumsbolte kan give udfordringer med servostyringen på visse eksemplarer af Tesla Model X. Foto: Tesla

En fejl relateret til bilernes servostyring, som gør, at selve servo-funktionen potentielt kan stoppe med at fungere, har fået Tesla til at tilbagekalde 14.193 biler i USA, 843 biler i Canada, samt 1000 biler i Norge.

Det skriver Reuters og TV2.no.

Årsagen er ifølge både amerikanske The National Highway Safety Administration (NHTSA) og canadiske Transport Canada, at de bolte, som fastgør servomotoren til den elektriske servostyring, kan ruste og knække, hvilket kan reducere eller helt fjerne servoens effekt.

Tilbagekaldelsen gælder ifølge Reuters eksemplarer af den store SUV Model X, som er blevet bygget før oktober 2016.

I marts 2018 tilbagekaldte Tesla 123.000 eksemplarer af Model S for et lignende problem med aluminiumsbolte.

Ifølge NHTSA kan fejlen gøre styringen tung, men der er ifølge myndigheden ikke nogen kendte uheld eller skader, som kan tilknyttes tilbagekaldelsen af Model X-bilerne.

Kunder kan forvente at komme tidligere bag rattet af den længe ventede Tesla Model Y. Foto: Tesla Biler - 28. jan. 2020 - kl. 15:03 Tidligere end ventet: Ny Tesla er snart klar til kunderne

Tesla tager kontakt
Tesla understreger, at man godt kan køre videre i sin Model X, selvom fejlen endnu ikke er udbedret, og firmaet oplyser, at de vil kontakte ejere af de berørte biler for at aftale udskiftning af boltene, når reservedelene er klar.

Tesla i Norge fortæller til TV2.no, at de venter på, at delene er klar, så boltene kan udskiftes.

Desuden oplyser det amerikanske elbilfirma, at det også vil anvende en korrisionsforebyggende forsegler i de ramte Model X-biler for at sikre, at bilerne fremover kan bruges i koldt klima.

Da Tesla tilbagekalde 123.000 Model S-eksemplarer var problemet, at boltene, der var lavet af den tyske leverandør Bosch, kunne begynde at ruste, når de kom i kontakt med vejsalt i kolde temperaturer.

- Vi har observeret udbredt rust i bolte i servostyringen. Dog kun i meget kolde klimaer - især hvor der jævnligt bruges calcium- eller magnesium-vejsalt i stedet for natriumklorid (bordsalt), skrev Tesla dengang i en mail til kunderne.

Få danske biler ramt
Til Ekstra Bladet oplyser Maria Lantz, som er pressechef for Tesla i Danmark, Sverige og Finland, at 57 eksemplarer af Model X solgt i Danmark bliver tilbagekaldt, når delene er på lager, og at ejerne her vil få besked.

- Tesla foretager denne kampagne forebyggende, og den er selvfølgelig gratis for kunderne. Vi har ingen tilfælde rapporteret fra ejere. Det er sikkert at fortsætte med at køre i bilen indtil reparationen. Bilens styring påvirkes ikke. Kun servoen, som fremfor alt gør manøvrering på trang plads og ved parkering lettere, kan påvirkes, oplyser hun i et mailsvar.

Se også: Bilgigant smider 15 milliarder efter elbiler

44 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere