Tidligere end ventet: Ny Tesla er snart klar til kunderne

Der er store forventninger til den nye Tesla, som har plads til syv og er baseret på Model 3

Tesla forventer at kunne levere de første eksemplarer af Model Y allerede til februar. Se Elon Musk præsentere den nye bil her. Video: Reuters

Med en rækkevidde på op til 540 km pr. opladning, et stort bagagerum, SUV-form og plads til op til syv personer er der store forventninger til den kommende elbil Tesla Model Y, der størrelsesmæssigt placerer sig lige over Model 3 og under Model X.

Med introduktionen af den nye model hedder Teslas modelprogram desuden 'S-3-X-Y', og det er næppe tilfældigt. Derudover har Tesla planlagt modellerne Cybertruck og Roadster.

Hidtil har markedsintroduktionen af Teslas modeller været notorisk kendt for at blive forsinket, men netop Model Y ser ud til at kunne komme tidligere ud til kunderne, end Tesla meddelte fra start.

Det skriver TV2.no.

Flere rapporter siger ifølge mediet, at Tesla er få uger fra at påbegynde produktionen af Model Y, og at de første kunder derfor potentielt kan forvente at få deres Model Y i slutningen af februar. Bliver det en realitet, vil det være seks måneder tidligere end estimeret.

Det forventes, at Tesla Model 3 skal bygges på den nye europæiske Tesla-fabrik, hvor amerikanerne efter sigende vil bygge 500.000 biler årligt. Foto: Lars Krogsgaard Biler Her vil de bygge 500.000 biler årligt

Stor efterspørgsel
Som Ekstra Bladet tidligere har fortalt, er Model Y en høj crossover-SUV med plads til op til syv personer, hvor alle sæder på anden række kan foldes ned uafhængigt af hinanden.

I den hurtigste version er accelerationen fra 0-100 km/t overstået på 3,7 sekunder.

Model Y har firehjulstræk, som er styret af to uafhængige elmotorer.

Ved introduktionen er det 'performance'-udgaverne af Model Y, som kunderne kan få fat i, men de øvrige og billigere versioner skulle ifølge TV2.no komme på markedet kort tid efter.

- Efterspørgslen efter Model Y vil måske være 50 procent højere end for Model 3, muligvis dobbelt så høj, har Tesla-chef Elon Musk tidligere udtalte ifølge mediet.

En elbil som denne Tesla er den billigste måde, du kan køre ny bil i 2020. Foto: Christian Schacht Biler Ny undersøgelse afslører: Det er billigst at køre elbil

Lever Model Y op til Elon Musks spådom, vil den nye Tesla-model blive populær i Danmark.

I november blev Model 3 således kåret som Årets Bil i Danmark 2020, og i årets sidste måned af 2019 blev modellen så den mest solgte bil i Danmark.

Ikke alene blev Tesla Model 3 den mest solgte bil af alle i december 2019. Modellen blev også den klart mest solgte elbil i hele 2019. Her kom 5224 nye elbiler på vejene mod 1545 elbiler året før. Ud af de 5224 solgte elbiler i fjor var 2439 et eksemplar af Tesla Model 3.

Med tanke på, hvor glade danske købere er for høje biler i SUV-størrelsen taler det for, at Model Y bliver en succes. Startprisen før skatter og afgifter ventes at ligge på cirka 258.000 kroner.

148 kommentarer
Vis kommentarer