Tilbagekalder 400.000 biler: Fejl kan føre til brand

Nissan har annonceret, at de tilbagekalder næsten 400.000 biler på grund af frygt for, at en læk af bremsevæske kan føre til, at bilerne bryder i brand

Denne model er blandt de fire modeller, som kan være ramt af fejlen. Foto: Nissan
Denne model er blandt de fire modeller, som kan være ramt af fejlen. Foto: Nissan

En frygt for, at bestemte udgaver af deres biler potentielt kan gå i brand, har fået den japanske bilfabrikant Nissan til at tilbagekalde 394.025 biler i USA. Der er frygten for, at en bremsevæske-læk i sjældne tilfælde kan føre til, at de berørte biler bryder i brand.

Det skriver mediet inews.co.uk.

Se også: Bilgigant tilbagekalder 227.000 biler: Airbaggen kan gå af uden grund

I et notat til National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) oplyser bilproducenten, at 'enhver lækage vil udløse en advarsel til chaufføren, men hvis advarslen ignoreres, og køretøjet fortsætter med at køre i denne tilstand, kan bremsevæskelækagen potentielt skabe en elektrisk kortslutning i kredsløbet, som i sjældne tilfælde kan føre til brand', lyder det i dokumentet.

Danske biler ikke berørt
Nissan oplyser, at tilbagekaldelsen vedrører fire forskellige modeller fra Nissan og deres luksusbrand Infiniti. De berørte biler er Pathfinder produceret mellem 2017 og 2019, Murano produceret mellem 2015 og 2018, Maxima produceret mellem 2016 og 2018 og Infiniti QX60 produceret mellem 2017 og 2019.

Til Ekstra Bladet oplyser Nissan Danmark, at ingen biler solgt i Danmark er berørt af tilbagekaldelsen.

- Nissan Group er dedikeret til vores kunders og deres passagerers sikkerhed og tilfredshed. Nissan og Infiniti foretager en frivillig tilbagekaldelse af bestemte Nissan Maxima-, Nissan Murano-, Nissan Pathfinder- og Infiniti QX60-modeller for at udskifte dele på ABS-systemet, oplyser den globale Nissan Group.

Se også: Endnu flere danske biler ramt: Batterier kan bryde i brand

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere