Er det Citroën C3 eller Nissan Qashqai, som kommer til at kunne prale med titlen som den mest solgte nye bil i 2019? Det finder vi ud af ved årets udgang, og kampen ser ud til at blive meget tæt.
Det skriver FDM på baggrund af tal fra De Danske Bilimportører.
Således er der i årets første 10 måneder blevet solgt 6283 eksemplarer af den efterhånden aldrende Nissan Qashqai-model, der i en lang periode har været en decideret danskerfavorit.
Trods voksende salg: Volkswagen skræmt
Få biler skiller ned til nummer to på årets salgsliste for de første 10 måneder, den nye Citroén C3, som er blevet solgt i 6250 eksemplarer.
Dermed er det kun 33 flere solgte biler, der gør, at Qashqai fører over den nye C3.
Herefter følger Peugeot 208, VW Polo og Toyota Yaris.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stor efterspørgsel
Generelt har 2019 indtil videre været et fornuftigt år for de danske bilforhandlere af nye biler.
- Vi er meget tilfredse med salget af personbiler i oktober, og det samme gælder generelt for 2019. Der har været nogle enkelte udsving i løbet af året, men niveauet er både højt og stabilt, siger Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse.
- Udskiftningen fra den gamle personbilpark til en mere grøn og sikker bilpark er i fuld gang, og vi forventer ligeledes, at bilsalget resten af året bliver meget på linje med det samlede salg sidste år, siger han.