To super-Ferrarier solgt for 33 millioner: Denne kunne de ikke komme af med

En nærmest hellig treenighed af Ferrarier var under hammeren på auktion for nylig, men kun to er indtil videre blevet solgt

F50'eren er udstyret med en V12-motor på 4,7 liter, og nu kan den blive din, for den blev ikke solgt på auktion. Foto: RM Sotheby's
F50'eren er udstyret med en V12-motor på 4,7 liter, og nu kan den blive din, for den blev ikke solgt på auktion. Foto: RM Sotheby's

To af tre vilde Ferrarier, som var under hammeren på en online auktion hos auktionshuset RM Sotheby's, blev solgt til heldige købere.

Den tredje Ferrari, en F50 er dog stadig til salg.

På forhånd var de tre sjældne Ferrarier samlet vurderet til en hammerslagspris på op mod 55 millioner kroner, ligesom de var vurderet til at blive auktionens tre dyreste biler. Prisen for de to solgte Ferrarier, en Ferrari Enzo og en Ferrari 288 GTO, landede på samlet 33 millioner kroner.

Enzoen blev solgt til en pris på 2,64 millioner dollars, svarende til cirka 17,6 millioner danske kroner. 288 GTO'eren blev solgt 2,31 millioner dollars, svarende til 15,4 millioner danske kroner.

Heftigt hammerslag på sjælden Ferrari

Artiklen fortsætter under billederne ...

Denne Ferrari Enzo, som fra ny har kørt under 2000 km, blev solgt til over 17 millioner kroner. Foto: RM Sotheby's
Denne Ferrari Enzo, som fra ny har kørt under 2000 km, blev solgt til over 17 millioner kroner. Foto: RM Sotheby's

Ferrari 288 GTO'eren, som du ser her, blev solgt for 15,4 millioner kroner. Foto: RM Sotheby's
Ferrari 288 GTO'eren, som du ser her, blev solgt for 15,4 millioner kroner. Foto: RM Sotheby's

F50'er stadig til salg
Mens det lykkedes for RM Sotheby's at få hammerslag på Enzoen og 288 GTO'eren, gik det ikke helt så let med Ferrari F50'eren.

Eksemplaret, som ikke blev solgt, er det blot andet eksemplar af i alt 349 F50'ere, der blev bygget, af den V12-motoriserede F50'er.

Den har kørt 5425 km fra ny, men selvom den ikke har kørt længere, har den for nyligt været igennem en omfattende service, som beløb sig til 30.000 euro, svarende til cirka 223.000 kroner.

Hyperbilen er til salg for 2,5 millioner dollars, svarende til cirka 16,7 millioner kroner.

Du finder den her.

Solgte biler online for 93 millioner: Denne kom de ikke af med